Familievilla i ét plan i det rolige Damhus-kvarter i Askov.
En perfekt og meget logisk indrettet étplansvilla til en børnefamilie med masser af plads i de fælles opholdsrum, både indenfor og udenfor, til at dyrke familielivet. Her er også tre gode værelser, det største til de voksne og to andre af glimrende størrelse til børnene. Badeværelset ligger lige ved siden af, og der er gæstetoilet ved entréen.
Opholdsrummene består af et rummeligt køkken med plads til spisebord og en stor lys stue med plads til flere møbelsektioner og udgang til et stort og skønt terrassemiljø. Fra køkkenet er der dør til bryggerset med egen ind- og udgang.
Grunden er på 849 kvadratmeter, og en stor del af den er udnyttet til et stort og meget lækkert terrassemiljø med et overdækket stykke, hvor der er plads til udekøkken og mange møbler, så udelivet kan leves i årets lune og varme måneder. I får også plæne og god afgrænsning mod naboerne, ligesom det er nemt at lukke baghaven af, så små børn og husdyr kan rende frit uden at komme på afveje. Både garage og skur har dør til terrasserne, ligesom I får en god lang indkørsel med plads til adskillige køretøjer.
Villaen er beliggende i den hyggelige by Askov, der befinder sig tæt på og næsten er sammenvokset med Vejen. Fra hoveddøren er der 150 meter til børnehaven, der også ligger på Damhus, bare i nummer 9. Og når I skal til Askov-Malt skole er afstanden kun cirka den dobbelte. Disse behagelige og nære forhold kan medvirke til at tage toppen af travlheden om morgenen hos både børn og voksne, og det samme om eftermiddagen.
Udover skole og børnehave er der også SFO, supermarked og andre faciliteter i Askov, ligesom I får kort afstand til sportsklubben og i øvrigt også til Vejen, hvor der på vejen ind i byen fra Askov-siden ligger et populært sportscenter ved siden af Vejen Gymnasium, hvor børnene muligvis skal bruge noget af deres hverdag, når de bliver større.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars-Rune Skov
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse