Stor og yderst velholdt familievilla i skønne Skærbæk
På Årøvænget 18, for enden af den lukkede villavej og med udsigt til vandet fra førstesalen, slår denne flotte villa nu dørene op for at byde en ny familie velkommen hjem. Villaen er oprindeligt opført i 1970, men er i 2018 genopført og fremstår i dag som en superlækker og moderne bolig. Ude som inde er her tænkt i vedligeholdelsesvenlige løsninger, så I kan koncentrere jer om det vigtige at prioritere hinandens selskab og bruge nærområdets mange gode tilbud.
Pladsen fordeler sig over to etager. I stueplan venter et stort badeværelse med kar og et værelse. Værelset er muligt at opdele i to ved at opsætte en væg og isætte vindue. Her er et stort, lyst og indretningsvenligt alrum med et lækkert køkken og adgang til både haven og et stort viktualierum samt til det store bryggers, der forbinder huset med den særligt store garage. Herude får I ikke bare plads til en bil, men også til værkstedsfaciliteter og eventuelle pladskrævende eller larmende hobbyer.
Fra alrummet fører en flot, åben trappe op til en lys stue med åben kip og udgang til en sydvendt udsigtsterrasse, hvor I kan nyde det smukke kig over området, himmel og hav. Heroppe finder I desuden tre gode værelser, det ene i afdeling for sig med adgang til husets andet badeværelse og walk-in closet.
Haven er anlagt med fokus på både børn og voksne, afslapning, aktivitet og leg og sjov. Altanen på førstesalen fungerer som overdækning på terrassen i haven. Her forlænges udesæsonen og her har I overblik over hele haven, der er anlagt med både stor plæne og praktisk flisebelægning.
I Skærbæk er der et aktivt lokalmiljø og foreningsliv. Her er blandt andet spejderklub, sejlklub med kajakker, joller og surfing og bylaug, der sørger for hyggelige arrangementer gennem hele året. Her er desuden skole, integreret institution og gode indkøbsforhold. Byen deler sportshal med Taulov omkring et aktivt foreningsliv, med sport- og idrætstilbud for både voksne og børn.
Med blot fem minutters kørsel til motorvejen, og omtrent 15 minutter i bil til centrum af både Fredericia, Kolding og Middelfart får pendleren gode forhold og et udgangspunkt for livet, hvor hverdagen nemt lader sig gøre.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Mette Ehrhorn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse