Arkitekttegnet funkisvilla tæt ved Storåen og centrum, opført i 2020
Attraktivt beliggende i ét af Holstebros etablerede villakvarterer tæt på Storåen og midtbyen, udbydes denne flotte arkitekttegnede funkisvilla. Villaen er opført i 2020 og rummer alt hvad en moderne familie kan ønske sig. Her er lækre materialevalg af bedste kvalitet, og gennemtænkte indretningsløsninger, og masser af flot design. Adressen på Ålykke er særdeles attraktiv. Kvarteret er eftertragtet pga. sin rolige og meget bynære placering, og hvor vejen er lukket ned mod Storåen i den ene ende. Der udbydes ikke mange huse til salg her, og endnu sjældnere et nyopført ét. Fra adressen får I kun 5-10 min. gang til Holstebro gågade og torv, til butiksliv, caféer og restauranter, mens byens uddannelsesinstitutioner og mange sportstilbud ligger fordelt rundt om midtbyen, i kort gå- eller cykelafstand. Villaens udtryk er flot, stilrent og enkelt. Facader er holdt i lyse og mørke toner, og i vedligeholdelsesnemme materialer overalt. Boligarealet er på 161 m2, fuldmuret og plus 43 m2 integreret carport og redskabsrum. Villaen er opført efter nyeste byggenormer, med lave forbrugsomkostninger, og har ventilationsanlæg og gulvvarme i alle rum Indenfor går enkelheden igen, og udtrykket er let og rummeligt, med gennemgående glaspartier, og lysindfald fra alle sider. Villaen er forsynet med akustiklofter og flotte 60x60 cm klinker eller laminat plankegulve. Inventaret i køkken og badeværelser og baggang er i lækkert sort eg og hvid. Alt sammen fra HTH, og kombineret med mange andre udtryksfulde elementer der giver stil gennem indretningen. I værelser og bryggers er skabspladsen integreret og optager minimal plads i rummet, ligesom der er ekstra opbevaringsplads i både et integreret viktualierum og et stort walk-in-closet. Villaen rummer 2 badeværelser, ét sammen med forældresoveværelset, og det andet badeværelse samlet ved de øvrige 2 værelser. Udenfor råder villaen, over en grund på 558 m2, hvor der er flisebelægning omkring alle bygninger. Fra gaden er der ugenert indkørsel frem til carporten, plus en ekstra parkeringsmulighed, hvor bagsiden skaber et fint gårdhaverum, delvist med overdækning foran indgangen. Uderummet fortsætter langs boligen, med terrasseområder på begge sider, og med to overdækkede afsnit til skygge og aftenhygge.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Have
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse