Villa med smukke detaljer
I gåafstand til centrum ligger denne helt særlige patriciervilla i flotteste herskabelige stil. Godt tilbagetrukket på den i alt 1.093 m2 store bygrund med en grusbelagte gårdsplads som med sin enkelthed fremhæver villaen på smukkeste vis. Ejendommen ligger desuden også i gåafstand butikker, skoler og musikteatret.
Der er god plads til at parkere, ligesom tilkørsel til en 36 m2 sortmalet træbeklædt carport med listetækket tagpap. Carporten er opført i år 2004 i en stil som passer arkitektonisk rigtig godt til patriciervillaen.
Huset fremstår med røde murstensfacader, hvide dannebrogsvinduer og fine detaljer som bl.a. glaserede sålbænke, kobberinddækninger og -tagrender samt flotte hvidmalede gesimser. Og så modtages I herskabeligt i det gennemførte overdækkede indgangsparti med bl.a. søjler og dørhammer. Indenfor er rammerne smagfuldt moderniseret med respekt for husets oprindelig stil. Materialevalget er gennemtænkt med f.eks. hvidt og stilrent grebsfrit Svaneinventar, italienske 50x50 klinker samt smart og godt integreret pillebrændeovn m.m. Og det alt sammen i et mix med pitchpine plankegulve, stukrosetter og originale karme samt døre med fine udskæringer.
I alt 195 m2 bolig fordelt på stueplan og 1. sal. Desuden en god kælder på i alt 107 m2 med vaskerum, værksted og 2 disp. rum samt en særskilt afdeling med egen indgang. Denne afdeling er indrettet med køkken, 2 disp. rum samt badeværelse. 1. salen rummer 3 gode værelser og soveværelse med faste skabe. Fra det ene værelse og soveværelset er der udgang til en altan mod øst. Desuden et lækkert badeværelse i moderne stil med bruseniche. Stueetagen er indrettet med en flot hall, hvor en original trappe snor sig til 1. sal. Desuden adgang til yderligere et moderniseret badeværelse. Stort flot og veludstyret køkken/alrum med bl.a. qooker og smart Faber frithængende hæve-/sænke emhætte. Glasskydedør til husets opholdsstue med pillebrændeovn og smuk karnap. Fra alrummet er der udgang til gennemført hævet terrasse med bred trappe til den store sydvendte have bag huset.
Haven er anlagt i græsplæne, drivhus og enkelte bede.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Have
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse