Flot og velindrettet familievilla med eksklusive moderniseringer og flot design
Kom med indenfor i en spændende og smukt moderniseret villa, hvor klassisk byggestil og eksklusive detaljer er kombineret på flotteste vis. Villaen er opført i 1979 og har overalt et moderne og spændende udtryk. Nem vedligehold, er i højsædet, med bl.a. vinduer i kernetræ, og indfarvet alu på gavle og udhæng. Også beliggenheden er særdeles attraktiv, som den sidste bolig på stikvejen, op mod grønne læbælter og stisystemer. Villaen indeholder 147 m2 beboelse, hvor indretning og materialevalg danner smukke rammer for en indbydende bolig. Væggene er hvidmalede, og får gennem indretningen effekt fra Porsche spots, skrå linjer og flotte materialevalg. Store vinduespartier giver rummene en åben og luftig atmosfære, hvor særligt husets stue/udestue, har et spændende og lækkert udtryk. Hele villaens indretning danner en perfekt base for familieliv og udfoldelse, hvor her bl.a. er separat soveafsnit, med 3 gode værelser, med integrerede skabe. Overfor ligger villaens flotte badeværelse, med bl.a. Alessi hængetoilet, Vola armaturer mv. Indgangen til villaen går gennem en stor rummelig entre, eller boligens praktiske bryggers. I køkkenet fortsætter stilen, med inventar fra Svane Designline i bløde farver, og med en spiseplads foran vinduet. Den store stue i åben forbindelse med en smuk arkitektonisk udestue er en betagende oplevelse i lys og detaljer. Lofter til kip, masser af lysindfald og vinkler og halvmure gør rummet særligt veludført, samtidig med at materialerne er nøje udvalgt og tilpasset til villaens øvrige facader. Det flotte design og udtryk i villaen, er selvfølgelig videreført udenfor, hvor I mod syd, på havesiden får en kæmpe træterrasse i Yatoba hårdttræ, omkring boligen inkl. LED belysning og den øvrige have smukt anlagt foran – begge i 2019. Forrest, med græsplæne, og dernæst et stort afstemt bed, med flis og udvalgte buske og stauder. Grunden rummer 969 m2, og er ganske ugenert og privat, med stisystemer nedenfor, og et stort grønt læbælte bagved. Villaen har desuden 32 m2 carport til bilen, med integreret redskabsrum, hvor fliser og kloakseparering ligeledes er udført i 2019. Haydnsvej er et attraktivt og børnevenligt villakvarter, med kort afstand til både legepladser, Vestbyens friskole, daginstitutioner og til centrum. Indkøbsmuligheder og Idrætscenter Vest ligger også indenfor kort afstand, ligesom der er hurtig adgang til motorvejen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Have
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse