Yderst velholdt villa
På Kobberupvej, sælges nu dette flotte og regulære parcelhus, og som nye beboere overtager I her en bolig hvor der altid har været ”orden i sagerne” og også en dejlig hjemlig atmosfære. Huset er alle steder pænt vedligeholdt, og basen for det gode familieliv er på plads. Huset er opført i 1979 i rød/brune mursten med eternittag og har sunde og gedigne facader. I alt 150 m2 bolig samt en dejlig udestue på yderligere 35 m2 – det skønne ekstra rum som vender mod haven og mod syd/øst, hvor sæsonen kan forlænges på bedste vis. Huset har en hyggelig indretning med indgang via en entre fra forsiden, eller via bryggerset. En kort fordeler gang fører videre fra bryggerset til resten af huset. Til den ene side ligger 4 gode værelser, alle med faste skabe, og husets rummelige badeværelse. Køkken og bryggers ligger side om side, og har begge pænt inventar, og er gode rum, med lys og god opbevaringsplads. Køkkenet har desuden en god spiseplads. Overfor ligger en dejlig stor vinkelstue, med udsigt og udgang til haven og til den lyse udestue. Der er gennemgående lys i stuen, fra begge sider, er rummet er et dejligt samlingspunktet for familie og gæster. Udestuen, er lys og indbydende, og tilsvarende oplagt til både afslapning, fejring af højtider eller blot at nyde tidlige solskinsdage. Udenfor har huset carport og et bagvedliggende redskabsrum. Haven er ligesom huset, meget velholdt og indbydende. Her er flot anlagte bede, stier, og et stort antal stauder, buske og mindre træer, mens græsplænen ligger i midten, og det hele omkranses af hæk mod naboer, så man forbliver ganske ugenert når man er i haven. På begge sider af huset, er der anlagt terrasser, så solen og udelivet kan nydes gennem hele dagen. Kvarteret omkring Kobberupvej er populært for familier i alle aldre, og meget fredeligt at færdes i. Der er stisystemer i hele området og byen, og I kan på cykel, nå hovedgaden, Mejrup skole eller børnehave indenfor få minutter, ligesom børn kan lege og cykle på stikvejen uden fare for trafik.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Have
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse