Rummelig etplansvilla med privat, solrig have
Der er udsigt til både solnedgange og gode familiestunder i denne etplansvilla, som kun har været i hænderne på dem, som byggede den tilbage i 1972. Gennem mere end 50 år er huset nænsomt opdateret og vedligeholdt ude som inde, og i dag kan I overtage et komfortabelt og indbydende hjem placeret i gåafstand til alle hverdagens behov.
Børnefamilien, parret i alle livets stadier eller solisten med behov for plads til hobbyer, værkstedet eller måske en veteranbil. De fleste konstellationer vil stortrives i denne bolig på 136 kvm, som kommer med et utal af brugbare uderum.
Et køkken-alrum går ud i ét med en stue med plads til både hverdag og højtider, og det hele oplyses gennem vinduer vendt mod de helt rigtige lysfyldte verdenshjørner, mens leverummet også har direkte udgang til en solrig, isoleret udestue, som trækker den grønne have indenfor.
Fire regulære værelser – flere af dem med originale skabe – tilgås fra en entré/fordelingsgang, hvorfra husets badeværelse og WC med gulvvarme også tilgås. Gulvvarmen går igen i hjemmets bryggers, og derudover kører villaen energirigtigt på fjernvarme – og vi kan fremhæve, at der for nyligt er installeret kloakseparering, og at husets tag er fra '24.
Udendørs venter en aflukket have med to fliseterrasser vendt mod syd og vest, og her er der kig til solnedgangen, mens et flot birketræ plantet tilbage i ‘74 sørger for både en skyggefuld plet på plænen og en charmerende stemning. Praktikken er ligeledes på plads med to udhuse samt både garage, carport og en stor, velholdt indkørsel.
Stoholm er en dejlig by med både fritidscenter, udendørs forsamlingshus samt alt til hverdagen af indkøb, skole, dagpasning og togstation. Det hele nås endda hurtigt til fods fra hoveddøren, og er I til mere byliv tager bilen jer let til Skive og Viborg på henholdsvis 15 og 20 minutter.
Den rummelige etplansvilla med den solrige have er efter 53 år i samme hænder klar til at byde varmt velkommen til sine nye ejere.
Ses vi til en fremvisning?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Kasper Köser
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.