Klassisk ejendom på stille, lukket og privat vej på Trøjborg
På Barthsgade 21 på det stemningsfulde Trøjborg kan I nu overtage denne klassiske ejendom, der byder på rigeligt med plads, mange fine detaljer og en solrig have med terrasser i to forskellige niveauer. Ejendommen ligger på en privat vej, så der altid er mulighed for gratis parkering, og samtidig bor I lige op til et grønt område med høje træer. Fra ejendommen kan I se til Nobelparken, og Trøjborgcentret har I nærmest skråt overfor. Derudover kan I nyde bydelens fine udvalg af specialbutikker og forskellige spisesteder, der ligger lige rundt om hjørnet.
Ejendommen er et flot eksemplar fra 1917, som fremstår med sortglaseret tegltag, mens tagrender og inddækninger er i kobber. Indenfor er der skruet godt op for lyset takket være de mange karakteristiske vinduer og karnapper, og samtidig er loftshøjden god. Boligen rummer 183 kvadratmeter, og dertil får I en lys, anvendelig kælder på 105 kvadratmeter, der blandt andet har egen indgang, badeværelse og køkken plus to disponible rum med gulvvarme.
De to øvre etager har også badeværelse, og hvert niveau kan i praksis fungere som en selvstændig lejlighed, så boligen kan nemt huse flere generationer. Udover de disponible rum i kælderen, får I fem værelser, hvoraf de fire er placeret på første sal. Heroppe er der også en walk-in garderobe og et depotrum, og dertil har etagens sydvestvendte værelse udgang til en solrig tagterrasse med udsyn over haven og op mod Nobelparken. I får ligeledes en dejligt lys udestue, som I kan træde direkte ud i fra opholdsmiljøet med stue og køkkenalrum.
Udover de gode parkeringsmuligheder på vejen får I jeres egen garage med en ekstra holdeplads foran. Her kan I også installere ladestander til en elbil. Den vestvendte baghave vender ud mod det grønne terræn, og samtidig er den flot omkranset af tæt beplantning, som gør udemiljøet ganske privat.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulla Risager
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse