110 charmerende kvadratmeter i Finnebyen
Dette hus byder på masser af charme og personlighed – og på den måde passer den rigtig godt ind i sine omgivelser i Finnebyen, som er et fællesskabsorienteret lille minisamfund midt i byen. Villaen er opført i træ og byder bl.a. på en virkelig skøn, lys stue med brændeovn, to gode værelser og et tophyggeligt køkkenalrum. Finnebyen er et villakvarter fra 1940'erne i det nordvestlige Aarhus, som byder på en sjælden charmerende atmosfære med sine 122 finske træhuse fra firmaet Puutalo Oy. Oprindeligt var husene malet i fire farver: rød, gul, grøn og blå. Men det hus, du har mulighed for at flytte ind i, skiller sig ud med sin elegante, sorte facade, som giver et mere moderne udtryk og skaber en visuel ro. Husene havde alle sammen oprindeligt en planløsning på 56 m2, men mange af er blevet ombygget og udvidet siden. Det er også tilfældet med dette, som i dag rummer hele 110 velfordelte og veludnyttede kvadratmeter. Hjertet i huset er opholdsrummene, som består af et køkkenalrum og en sænket stue med kæmpestore glaspartier og terrassedør samt en hyggelig brændeovn. I køkkenet skaber en rustik murstenssøjle dybde i rummet og fuldender det charmerende udtryk. De resterende kvadratmeter er fordelt på to soveværelser, badeværelse og et ekstra alrum, og endelig er der 30 bonuskvadratmeter i kælderen med bryggers og et stort disponibelt rum. Udenfor ligger haven som et helt ugeneret åndehul med fantastisk frodig beplantning, som består af skønne frugttræer (figner og æbler) samt buske og køkkenhave. En solrig fliseterrasse, stensætninger og et drivhus er blandt de elementer, der gør haven virkelig hyggelig. ”Om sommeren dufter det af grill, om vinteren af brænde, og når det sner, er det som at bo i Jullerup Færgeby”. Sådan står der på Finnebyens hjemmeside, og det passer meget godt med virkeligheden, for selvom kvarteret kun ligger 5 km fra Store Torv i midtbyen, er fred, ro og idyllisk landsbystemning kendetegnende for de små lukkede veje i Finnebyen. Grundejerforeningen udgiver Finneposten, hvor arrangementer annonceres, og der går ikke en måned uden noget fælles, man kan deltage i, hvis man har lyst. Samtidig er man tæt forbundet til resten af Aarhus, ligesom skole, børnepasning og fritidstilbud ligger tæt på. Ejendommen ligger på lukket vej, hvorfor den er stille og rolig samt meget børnevenlig. Book en fremvisning hos Nybolig, hvis dette skønne Finnehus lyder som noget for dig.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Søren Bøttern Berg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse