Familievilla med skøn udsigt til åbne marker
I udkanten af Skæring finder I denne veldisponerede familievilla i halvandet plan fra 1968. Villaens 179 m² er placeret på en 852 m² stor grund med en baghave, der grænser op til åbne marker. Her er højt til himlen og god plads til børnefamilien.
Fra carporten træder I ind i en rummelig entré, hvorfra der er adgang til to af husets værelser, et badeværelse med gulvvarme, det dejlige køkken-/alrum samt til førstesalen. Entréens fine trægulv fortsætter ind i stuen, hvor blikket fanges af et stort vinduesparti med udgang til terrassen. I de køligere måneder indbyder stuens brændeovn til hyggestunder både omkring spisebordet og i sofaarrangementet. En lille halvmur og et skifte fra trægulv til linoleum adskiller stuen fra køkkenet. Her er god plads til både madlavning og en spiseplads samt direkte udgang til haven.
På førstesalen finder I to store værelser, endnu et badeværelse, et disponibelt rum og en stue.
Udendørs, for enden af carporten, finder I et udhus og et stort, praktisk bryggers med plads til vaskesøjle. På den anden side af huset er for- og baghave adskilt af en stor fliseterrasse, med hegn på alle sider, hvilket giver masser af læ og en hyggelig gårdhavestemning. Baghaven er vestvendt, så her kan I nyde aftensolen og udsigten over markerne.
På Munkebakkevej 10 bosætter I jer med alle hverdagens fornødenheder i nærheden. Indenfor en radius af et par kilometer finder I både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, bus, letbane og Skæring Strand. Motorvejsnettet tilgås på et øjeblik, og der er mindre end 20 minutters kørsel ind til Aarhus Midtby.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Andreas Holtzmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse