Flot villa med skøn terrasse og gåafstand til Viby Torv
Centralt i Viby står denne fine villa klar til at danne rammen om jeres hverdag. Her skal I se et hjem i flot stand med to værelser, et dejligt, åbent opholdsrum, et badeværelse, et bryggers samt en pragtfuld terrasse med morgensol. Der er tale om en prisbillig bolig i forhold til området, og så fungerer villaen som et godt alternativ til en lejlighed.
Boligen fra 1955 breder sig over 100 funktionelt indrettede kvadratmeter, og i hjemmets midte folder opholdsmiljøet sig ud og giver fortrinlig plads til at være sammen. Et moderne, grebsfrit køkken giver albuerum til madlavningen og fin skabsopbevaring, og fra køkkenet er der åbent til alrummet og stuen, der ligger forenet. Både rummets indretningsvenlige størrelse og de velplacerede vinduer skaber en behagelig og imødekommende atmosfære.
Det rummelige værelse med skabsvæg er oplagt til parret, mens det andet værelse giver flere anvendelsesmuligheder alt efter behov. Eksempelvis kan det indrettes som et børneværelse eller kontor. Villaens to sidste rum udgøres af et bryggers samt et badeværelse med bruseafsnit og tilsvarende inventar som i køkkenet.
Om sommeren bliver den skønne og afskærmede terrasse et herligt samlingspunkt til afslapning, morgenkaffe og frokost i det fri. Her skinner solen fra morgen til middag, og mens I nyder tilværelsen i havemøblerne, indbyder den lukkede haves græsplæne til leg og aktiviteter.
Jeres kommende hjem er placeret i et populært kvarter i Viby, hvorfra der er gåafstand til de mange indkøbsmuligheder på torvet. Ligeledes kan I gå til letbanen og toget, der hurtigt bringer jer til Aarhus City. Har I børn, vil I også værdsætte den korte afstand til både børnepasning og skole.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Søren Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse