Stor, indflytningsklar villa i hyggelige Højbjerg
Tæt på skole og skov i Højbjerg ligger denne indbydende ejendom fra 1959, som emmer af arkitektonisk særkende. Boligen er klar til indflytning, og især den store børnefamilie vil finde sig til rette her, hvor I kan se frem til at indrette hele 286 etagemeter fordelt på tre etager. Ligeledes kan I nyde udelivet i en opvokset have, og der medfølger også en integreret carport og et skur.
Nærheden til Marselisborg Skovene og badestrandene, der knytter sig til dertil, er et væsentligt aktiv ved beliggenheden. Det er nemlig få skridt fra hjemmet, at de naturskønne omgivelser tager over, og stier leder jer gennem skoven direkte til vandet. I kan cykle til Ballehage Strand, og også Moesgaard Strand er et oplagt udflugtsmål. Ydermere er der mange indkøbsmuligheder i nærmiljøet såvel som pasningstilbud og fritidsaktiviteter, og yderst bekvemt er det, at I bor ganske få skridt fra Kragelundskolen.
Det er et velholdt og velindrettet hjem, I ankommer til, hvor gennemgående lysindfald og luftige rumfornemmelser beriger atmosfæren. Allerede i entréen bemærker I det, og herfra kan I tilgå både overetagen og kælderetagen. I stueetagen finder I boligens primære opholdsrum i form af et stort køkken-alrum, som er forbundet med dagligstuen. Således får I masser af plads til familiesamværet på tværs af madlavning og andre aktiviteter.
Stueetagen er derudover afsat til et regulært værelse og et badeværelse med kar, og på førstesalen får I yderligere to værelser og et badeværelse med dobbelt bruseniche. Planløsningen gør det derfor muligt for børn og voksne at indrette sig i særskilte gemakker. Endelig supplerer kælderen med fire disponible rum og et bryggers.
Haven danner en dejlig ramme om udelivet. Opvokset beplantning omkranser grunden og bidrager til stemningen samt følelsen af privatliv, og der er også særdeles stille.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Søren Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse