Indflytningsklar villa på tryg og børnevenlig adresse i Saksild
På en lille, rolig stikvej i Saksild, tæt på kvarterets legeplads og svævebane, ligger denne veludnyttede villa, der rummer 130 kvadratmeter i ét plan. Boligen kan blandt andet fremvise fire værelser foruden køkken og bryggers fra 2022, og derudover er der i nyere tid indlagt fjernvarme og ventilationssystem, ligesom der er monteret vedligeholdelsesfrie træ/alu-vinduer hele vejen rundt.
Ejendommen er et perfekt match til børnefamilien, der ønsker en rolig base i et levende lokalsamfund med aktiviteter for både store og små. Der er blandt andet fællesspisning i kulturhuset og en hyggelig café, ligesom der arrangeres fastelavn og fredagsfodbold. Fremhæves skal også den korte og smukke cykletur gennem skov til Saksild Strand, der er kendt som en af Danmarks mest børnevenlige badestrande. I byen er der desuden en god bager, mens der fem kilometer til handelslivet i Odder.
Villaen er opført i 1976, og siden nuværende ejere overtog den for syv år siden, er der lavet flere forbedringer, så den er indflytningsklar. Udover boligens fire værelser får I et badeværelse med badekar, et pænt bryggers med vaskesøjle og et åbent opholdsmiljø med lysindfald fra tre sider. Opholdsmiljøet er desuden med pæne trægulve, mens køkkenet er fra Vordingborg.
Den 847 kvadratmeter grund er godt skærmet af, og kombineret med den private placering på stikvejen giver det jer rig mulighed for at være jer selv. Omkring huset er der flere gode terrassespots – herunder en dejlig, overdækket terrasse placeret ved den sydvendte gavl. Terrassen her er i øvrigt ganske stor, så I kan nemt sidde omkring 15 mennesker samlet til hygge og spisning, når det er sommer. Samtidig kan børnene lege på græsset, hvor der også er en trampolin i jordniveau.
Slutteligt skal vi nævne, at der medfølger carport, skur og en bred indkørsel med plads til gæsteparkering.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Mikkel Bergmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse