Energioptimeret hus på solrig grund med god placering i Boulstrup
Der er ro og hjerterum i og omkring denne villa, som har en attraktiv beliggenhed i Boulstrup kun få kilometer fra Odders bygrænse. Ejendommen ligger fredeligt for enden af en børnevenlig vej, og samtidig grænser den sydvestvendte have direkte op til et grønt område med legeplads, bålplads og bålhytte. I 2016 var ejendommen med i livstilsprogrammet: ‘I hus til halsen’, og siden er der lavet endnu flere opdateringer, så den fremstår fuldkommen klar til at flytte ind i.
I bosætter jer i en lille, hyggelig landsby med eget forsamlingshus og et velfungerende lokalråd, som har ansvaret for de mange lokale initiativer. Samtidig kan I nyde nærmiljøet, der byder på åbne marker, skovklædt natur og ikke mindst Hølken Strand, der er en hyggelig og børnevenlig naturstrand. Fra adressen er der cyklesti til friskolen og daginstitutionen små to kilometer væk, og køreturen til handelslivet i både Hou og Odder er ganske kort.
Étplansvillaen rummer 129 kvadratmeter, og pladsen er optimalt udnyttet med fire værelser, så her er plads til en familie med tre børn. Boligen kan desuden fremvise et nyt badeværelse og et nyt HTH-køkken med en grøn granitbordplade, og da huset derudover er energioptimeret, er det billigt at varme op.
Inden for de seneste seks år er der lagt nyt tag og efterisoleret på loftet, mens der er monteret trelagsvinduer og -døre i træ/alu overalt. Også husets gavle er i vedligeholdelsesfrit materiale. Køkkenalrummet er flot forbundet med stuen via franske døre, og fra begge rum har I udgang til havens solterrasse.
Grundens placering betyder, at I får fuldt udbytte af aftensolen, mens det grønne naboareal giver jer ekstra privatliv. I får desuden et anneks med el og mulighed for varme, hvilket er ideelt til teenageren, overnattende gæster eller noget helt tredje.
I udhuset ved siden af carporten er der motionsudstyr, som kan følge med.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Mikkel Bergmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse