Naturskøn beliggenhed i Hinnerup
Sikke omgivelser at slå sig ned i! Drømmer I om skøn natur og ro? Men er I ikke klar på at flytte helt derud, hvor I skal have gang i bilen hver gang, I mangler en liter mælk? Vil I samtidig skabe netop jeres drømmehjem og selv beslutte, hvor skabet skal stå (helt bogstaveligt talt)? Så bør I tage et kig på dette oplagte håndværkertilbud, der placerer sig i Hinnerup ud mod fredfyldt natur. Ja, boligen står stort set urørt, og den trænger derfor til en kærlig hånd. Men har I hænderne godt skruet på og visionerne klar, kan I lynhurtigt give rammerne nyt liv. I kan selvfølgelig også vælge at rive ned og bygge nyt, men lad os alligevel præsentere huset, der har stået her på Mosevænget 10 siden 1964. For med 178 kvadratmeter er her god plads til, at hele familien kan nyde både privatliv og fællesskab. Sidstnævnte kan især udfolde sig i underetagen, hvor køkken og stue ligger lige op og ned ad hinanden, så I let kan skabe et indbydende køkken-alrum med udgang til haven. Et bryggers, et badeværelse med kar og to af husets værelser fuldender derudover stueplan, mens endnu et badeværelse og de resterende tre værelser er placeret ovenpå. Og læg så lige mærke til udsigten – er der noget, der giver livskvalitet og ro i sindet, er det nemlig at kunne se langt, og her kan I virkelig lade øjet vandre over hustage, trætoppe og marker i det fjerne, mens de store vinduespartier indrammer udsigten som et sandt kunstværk, der bringes helt ind i hjemmet. Selve matriklen lyder på overskuelige 742 kvadratmeter. Men lad jer ikke snyde, for I får et ideelt grundlag for at skabe en sand oase med masser af hyggekroge og solchancer, og heromme vil I virkelig kunne fornemme de rolige omgivelser. I kommer nemlig til at bosætte jer i et trygt villakvarter, der passer perfekt til familielivet. Der er bl.a. en sikker skolevej med viadukt under vejen såvel som gåafstand til både skole, sportshal, boldbaner, svømmehal – alt sammen noget, der lægger op til et selvstændigt og herligt børneliv. Derudover ligger huset godt en kilometer fra midtbyen, hvor velassorterede indkøbsmuligheder, spisesteder og togstation vil gøre hverdagen helt lige til.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kirsten Dalsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse