Nyere familievilla med flot udsigt og børnevenlig beliggenhed
Der er ingen sure rønnebær her på Rønnevangen 65 i Sabro. Her er til gengæld en superdejlig villa med loft til kip, et godt lysindfald og en skøn udsigt over det bølgende marklandskab. Villaen er en yngre sag, der kun lige har fejret sin 11 års fødselsdag, så derfor kan du forvente en velholdt, lys og velindrettet bolig, og så ligger den ovenikøbet i en lukket lomme for enden af en lukket vej, der flankeres af grønne områder og åbne marker.
Indenfor er der en lys og venlig atmosfære – særligt i det skønne opholdsmiljø, der består af køkkenalrum og stue i åben forbindelse. Der er masser af vinduer og en terrassedør mod vest, og køkkenets minimalistiske, tidløse design er grundlag for en flot, nutidig indretning. Når familien ikke tilbringer tid sammen i opholdsrummet, kan I hver især trække jer tilbage til jeres værelser. Der er tre i huset: to børneværelser på hver side af et badeværelse og et forældresoveværelse med walk-through closet og badeværelse. Husets bryggers og entré fuldender planløsningen, der i alt giver jer 132 m2 at indrette jer på.
Ejendommen gemmer derudover på mange andre detaljer, som gør den ekstra attraktiv. For eksempel er der en 49 m2 stor, fuldmuret garage med elport, masser plads til opbevaring i udnyttet frostfrit loftsopbevaring og grovkøkken, og derudover er der havens store, vestvendte fliseterrasse, som er et glimrende sted at slappe af og nyde måltider under åben himmel. Haven er stramt designet med smuk, enkel beplantning og en nydelig græsplæne, der indrammes af et stengærde – flot at se på og nem at holde.
Placeringen i den ene ende af vejen, gør at her kommer meget lidt trafik, og man føler sig tæt på naturen og markerne, der omkranser byen. Det tager seks minutter på cykel at nå til Sabro-Korsvejens Skole, og vejen derhen er tryg, da man kun krydser tre veje, der har tydelig skiltning, vejbump osv., så bilerne kører langsomt. Fra adressen er der ca. 1 km til Brugsen, 2 km til Rema 1000 og 450 meter til nærmeste daginstitution.
Rønnebærrene er sure sagde ræven, for den kunne ikke nå dem. Denne villa på Rønnevangen er indenfor rækkevidde – men skynd dig, for det kan hurtigt ændre sig.
Kontakt os og bestil en fremvisning allerede nu.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse