Drømmebeliggenhed i 1. række til Skanderborg Sø – unik mulighed for ny bolig eller totalrenovering
Drømmebeliggenhed i 1. række til Skanderborg Sø – unik mulighed for ny bolig eller totalrenovering
Velkommen til en sjældent udbudt ejendom – beliggende på den absolut bedste side af Skanderborg Sø med en uforstyrret, betagende panoramaudsigt over både vandet og byen. Her får du ikke blot en bolig, men en livsstil i naturskønne og fredelige omgivelser – kun få minutters cykeltur fra byens centrum og med nem adgang til motorvejen (E45).
Ejendommen er opført i 1963 og udvidet i 1967 – og har været i samme families eje siden. Med sine 229 m² bolig og en grund på hele 846 m² er her rig mulighed for enten at totalrenovere og bevare husets sjæl – eller nedrive og opføre din helt egen arkitekttegnede drømmebolig. Ifølge gældende lokalplan må der bebygges op til 25 % og i 1,5 plan, hvilket giver optimale rammer for nybyggeri i første række til søen.
Ejendommen ligger på en rolig og ugenert villavej i et attraktivt og børnevenligt område, hvor privatliv og natur går hånd i hånd. Haven vender ideelt mod sydvest og indbyder til afslapning, leg og sol fra morgen til aften – alt sammen med Skanderborg Sø som nærmeste nabo. Familien har altid haft glæde af den lille bro, der ligger på det offentlige areal lige nedenfor grunden – perfekt til en dukkert, en rolig stund eller en kajaktur.
Indretningen i stueplan rummer tre stuer i åben forbindelse, køkken, gæstetoilet, entré og bryggers. På førstesalen finder du hele fem værelser og et badeværelse – og fra langt de fleste rum er der udsigt til søen, som skifter karakter med årstiderne og skaber en magisk atmosfære året rundt.
Her får du en unik kombination af naturskønhed, fred og central beliggenhed – med skole, sport, indkøb og station i kort afstand, forbundet af sikre stisystemer.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Martin Vinther
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse