Gennemmuret og veldisponeret villa med attraktiv beliggenhed
OMRÅDET: Denne veldisponerede og yderst velholdte villa er beliggende i et lukket og børnevenligt område i altid attraktive Stensballe. Der er få minutter til Husodde strand med blåt flag og badebro plus den gamle banesti der i dag indbyder til cykle-/trave-/løbeture. Det går hurtigt ind mod byen eller videre igennem den skønne Elbæk Skov, der strækker sig kilometervis i enestående natur langs fjorden. Her er ligeledes omfattende stisystemer og kort, sikker vej frem til områdets populære skole og idrætsanlæg. I Stensballe møder du et bredt og mangfoldigt foreningsliv. Mange familier mødes her generelt i et aktivt fritidsliv og ved den flotte og moderniserede golfbane samt nye indendørs padelcenter lige ud til naturen.
EJENDOMMEN: Den gennemmurede villa er opført af anerkendt håndværksmester i gode velvalgte, kvalitetetsmaterialer. Villaen er løbende renoveret med nyt tag i 2013 og samme år nænsomt moderniseret med nyt, velindrettet HTH køkken og flot badeværelsesinventar, nye gulve og indvendige døre, samt akustiklofter. Huset ligger fint placeret på den knap 800 m2 solrige parcel med masser af lys og luft omkring. I den opvoksede og ugenerede have er der et hav af hyggelige kroge og en dejlig solterrasse mod syd og vest. I husets grundplan er indbygget carport med tilhørende isoleret redskabsrum og selvfølgelig tørskoet indgang til beboelsen.
INDRETNING: Boligen er holdt i et lyst og indbydende interiør klar til indflytning. Husets center er det store lyse alrum med et flot klinkegulv og store panoramavinduer orienteret mod haven. Her er god plads til en pladskrævende familie, køkken i åbent plan og få trin ned til en stemningsfuld opholdsstue med brændeovn. Her er naturligvis adgang til hjemmekontor og seperat forældresoveværelse med direkte adgang til et lækkert badeværelse. Endvidere byder boligen på 2 regulære børneværelser med eget badeværelse og et funktionelt bryggers.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jan Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse