Flot murermestervilla med udsigt over by og sø
Står udsigt højt på ønskelisten? Og drømmer I om et hjem, der er lige til at flytte ind i? Så kom med til Gyvelvej – en lukket vej nær Søndersø – hvor vi kan udbyde en flot renoveret murermestervilla, der står klar til nye ejere, som hver dag kan nyde synet af en fantastisk udsigt over by og sø.
Murermestervillaen er fra 1929, og den står så fint med sprossede vinduer og halvvalmet tag. I bliver altså mødt af et charmerende ydre, og det er samtidig tydeligt, at huset er fulgt med tiden, for facaden er enkel og hvidpudset, og det pæne tag blev lagt i forbindelse med en totalrenovering i 2016-17. I samme ombæring blev bolig og kælder også gennemgribende istandsat. Der blev bl.a. lavet nyt køkken, bad og toilet; der blev opsat gipslofter og lagt nye gulve; og der blev renoveret kælder med alt fra Troldtekt-lofter til gulvvarme.
Huset byder samlet set på 194 etagemeter. I kælderplan findes en god garage med direkte adgang til den pæne underetage, som rummer et badeværelse, et bryggers med egen indgang og to disp. rum med gode indretningsmuligheder.
I mærker charmen, selvom huset er moderniseret; se bl.a. det flotte trappeparti, der forbinder boligens to etager. I stueplan er der fokus på samværet, for her ligger det lækre Invita-køkken med videre afsæt til den ene af to store stuer, som imponerer med et kæmpe vinduesparti, der indrammer udsigten. En udsigt, der følger med jer op på førstesalen, som har badeværelse, god skabsplads og soveværelse med udgang til sol og udsigt på en lækker tagterrasse.
Grunden er på hele 1.368 m2, og I får en grøn, aflukket have med både et drivhus, en gårdhave, hyggekroge og en solrig terrasse. Dertil en skøn udestue midt mellem inde- og udelivet!
Alt det indrammes af villavejens trygge kulisse. Grundejerforeningen er god, naboerne er søde, og der er kort vej til det hele. I kan gå til søen på et kvarter og bylivet på tyve minutter; I har daginstitution på nabovejen, og I har indkøb og skole lige nede ad Koldingvej.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse