Veldisponeret etplansvilla med plads til familielivet
Vi har her i Nybolig Tjele fået lov at udbyde denne superskønne etplansvilla, der er opført efter alle kunstens regler. Der er tale om en klassisk 70'er-villa, og vi forstår godt, hvorfor netop denne hustype er blevet så populær. Denne boligtype karakteriseres nemlig ved en god indretning med store, lyse rum samt faciliteter, der understøtter en nem hverdag. Drosselvej 8 er selvfølgelig ingen undtagelse; huset kan både tilgås fra et bryggers med vaskefaciliteter samt fra en entré, der ligger lige ud til carporten. Her har I altså plads til mudrede gummistøvler, og I kan gå tørskoede fra bilen og ind i hjemmet, mens der tillige er god plads til værksted og opmagasinering i de to udhuse og viktualierummet. Huset fremstår dertil meget velholdt med en facade, der blev malet, og et tag, der blev udskiftet for få år siden.
Inde åbner entréen op til et stort, indretningsvenligt gangareal, hvor der tidligere har været et ekstra værelse. Dette kan således let genskabes, så huset byder på tre rummelige værelser, og hertil får I naturligvis også et badeværelse med gulvvarme såvel som et veludstyret køkken med plads til spisebord. Køkkenet ligger derudover lige op ad den kæmpestore vinkelstue, så I kan også nemt åbne op her og skabe et stort køkken-alrum, hvor familie og venner kan samles om stort og småt. Fra stuen kan I slå døren op ud til den pæne have, hvor to terrasser sørger for, at I kan fange solen i alle dagens bedste timer.
Haven består primært af en jævn græsplæne, der er supernem at holde, mens jer med grønne fingre også vil sætte pris på drivhuset. Beliggenheden er uden tvivl prikken over i'et, for I kommer til at bo trygt og godt i Ørum. Her er der nem gåafstand til skole, daginstitutioner, forskellige idrætsfaciliteter, indkøb og alt andet, I får brug for i hverdagen. Derudover får I overskuelig pendlerafstand til både Viborg og Randers, og så er området spækket med naturoplevelser og historiske vartegn. Nej, her vil I ikke blive kede af at slå jer ned.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse