Attraktivt placeret villa med stor have
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne charmerende murstensvilla, der ligger dejligt roligt tæt på natur og hverdagens gøremål. Læs med her, når vi præsenterer Gillebakken 16.
Huset rummer 110 gode boligkvm samt en kælder, der giver jer yderligere 76 kvm at gøre godt med. Generelt fremtræder indretningen i velfungerende stand, men der er ikke foretaget større renoveringer, så I får rig mulighed for at sætte eget præg og forme hjemmet, så det passer til jeres stil og behov. Helt lavpraktisk træder I ind via en entré med forbindelse til mellemgang og et praktisk gæstetoilet, og ellers fordeler stueetagen sig hovedsageligt ud over en stor stue samt et hyggeligt køkken-alrum, hvor spisestue og et veludstyret køkken ligger i naturlig forlængelse. Ovenpå venter to gode værelser, hvoraf det ene nemt kan opdeles i to, og så er det også her, at I finder hjemmets lyse og nydelige badeværelse. Slutteligt har vi kælderen, der også disponerer over nogle mulighedsrige rum med vinduer udadtil, og udover et stort indretningspotentiale giver den god plads til opbevaring og har et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.
Det røde murstenshus pryder en stor og grøn grund, der strækker sig over hele 1.259 kvm, og den er heldigvis godt anlagt med en frodig forhave, en bred indkørsel og en lukket garage såvel som en baghave, der virkelig lægger op til udeliv. Heromme får I nemlig en lukket og ugeneret græsplæne samt et dejligt terrassemiljø med et overdækket område, der med en velvokset vinranke og afskærmning for vind nærmest minder om en sydlandsk udestue.
Adressen placerer jer trygt og godt i Løvel, hvor godt naboskab, nem hverdagspraktik og nær forbindelse til naturen alt sammen er nøgleord. Her bliver I en del af et handlekraftigt samfund, der sørger for gode faciliteter til store og små. En velrenommeret skole, pasningsmuligheder, idrætstilbud og meget andet finder I i gåafstand, og så har I kun 10 minutters kørsel ind til Viborgs hyggelige by- og kulturliv.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jacob Skyum
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse