Skøn udsigtsvilla for enden af en lukket vej i Foulum
Den gode boligoplevelse venter jer hjemme på Marie Grubbes Vej 31. Her kan I tage turen gennem en utrolig velholdt etplansvilla, som fuldendes af en naturskøn udsigt, der lokker jer videre ud i en skøn, skøn baghave – og I bor trygt og godt i sidste hus på en lukket vej i Foulum. Villaen ligger privat og ugeneret her for enden af stikvejen, hvor en dejlig udsigt hører med i købet. Fra hus og have er der frit udsyn over den grønne natur, der folder sig ud omkring Foulum, som på alle måder er et herligt sted at slå sig ned. Der er tale om en aktiv landsby, hvor man mødes til julefest, Sankt Hans-fejring, vinsmagning og meget andet – og derudover finder I alt til hverdagen i nabobyen Ørum, som børnene kommer til med skolebussen, og som I kan køre til på små fire minutter.
Hjemme på adressen bydes I velkommen af den klassiske 70’er-villa, som fortil har selskab af en velanlagt indkørsel og en garage med tilstødende udhus. Huset ligger på en 992 m2 stor grund, så der er dejligt med plads omkring jer, og der er god plads til udelivet i den flotte have, der ligger i fred og ro på modsatte side af huset. Her får I et fantastisk uderum, der er indrettet med alt fra orangeri og bålplads til fine højbede og en delvist overdækket fliseterrasse, der vender helt rigtigt for solen. Det er en have, der er skabt til det gode udeliv.
Indendørs byder boligen på rigelig plads til børnefamilien. I bevæger jer gennem en bolig, der bærer tydeligt præg af løbende opdateringer, og I kan blandt andet starte i et bryggers, der blev renoveret i 2023 – samme år fik stuen også nyt loft. Derudover er pladsen godt fordelt på en entré, et badeværelse, hele fem værelser, et nydeligt spisekøkken og en stor stue, der sætter kulissen for et dejligt familieliv. Rummet fuldendes af brede vinduespartier, der indrammer udsigten og samtidig inviterer både lyset og de grønne omgivelser indenfor. Ses vi til en fremvisning?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Frederik Ditlev Kristensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse