En etplansvilla med god plads til familielivet
På en hyggelig vej kun to kilometer fra Randers C udbydes nu en klassisk etplansvilla med god plads til familielivet. Foruden en rummelig gulstensvilla får I også en grøn have med en solrig terrasse og en adresse tæt på alt til hverdagen.
Huset er opført i 1961, og det indrammes af en stor grund på hele 1.089 m2. I kan altså nyde udelivet i en dejligt stor have med et drivhus, grønne træer og buske samt en privat fliseterrasse med sol og læ. På grunden findes desuden en muret garage, der, ligesom indkørslen, giver plads til bilen.
Huset har kun haft én ejer siden opførelsen, og der er passet godt på det gennem årene. I får altså et velholdt udgangspunkt for at indrette det hjem, I ønsker jer. Der er mulighed for at flytte ind og løbende modernisere boligen i jeres eget tempo. Det er et oplagt projekt for eksempelvis førstegangskøberne eller den unge børnefamilie, der her kan skabe nogle perfekte rammer om det fremtidige familieliv.
Boligen byder på 178 m2, der folder sig ud over en god planløsning. I finder hele to badeværelser og fire værelser fordelt på en separat børne- og forældreafdeling placeret i hver deres ende af huset. Opholdsrummene tæller et spisekøkken samt to stuer, der begge har direkte udgang til terrassen – og eftersom køkkenet støder op til den ene stue, kan I nemt indfri drømmen om det åbne køkken-alrum. Tilstødende køkkenet finder I desuden et bryggers og et oplagt værksted eller hobbyrum, hvoraf sidstnævnte har adgang til en vinkælder.
Boligen er altså familievenlig, og det samme er beliggenheden. Fra villavejen finder I hurtigt frem til både skole, indkøb, pasningstilbud og fritidsliv; der er eksempelvis under ti minutter på cykel til fodboldbanerne og svømme- og idrætshallen. Skal I derudover pendle i det daglige, har I også kun fem minutter til E45.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Christian Bjørn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse