Hyggelig villa med kig til Gudenåen
Nu kan I overtage nøglerne til en klassisk rødstensvilla med mange etagemeter, skøn udsigt og god stemning; her er plads til både børneflokken og alverdens hobbyprojekter. Beliggenheden placerer jer i gåafstand til skole, byliv, natur, Randers St. – og mere til.
De røde murstensvægge blev opført i 1951, mens det flotte tegltag er fra 2019. Indenfor får I 178 boligkvadratmeter fordelt på to etager, plus en meget brugbar kælder på hele 98 kvm. Huset er indrettet med soveafdeling foroven, fællesrum i stueetagen og plads til hobbyer med mere forneden.
På første sal ligger tre gode værelser, et toilet og et badeværelse. Det ene værelse har walk-in og egen altan, mens badeværelset kommer med karbad og bruseniche. Stueetagen består af en entré, et gæstetoilet, et rummeligt køkken-alrum og en lige så rummelig stue. De blotlagte bjælker og brændeovnen giver denne etage sjæl og charme; et sted, hvor det er nemt at sænke skuldrene og føle sig godt tilpas.
Den nederste etage giver jer vaskerum, et ekstra badeværelse og fem disponible rum. Etagen har en god loftshøjde og står så flot som boligstandard, og her kan I indrette rum til opbevaring, hobbyprojekter og til når teenageren får gæster. Husets høje sokkel giver alle etager et virkelig godt lysindfald, og oppe på førstesalen har I en skøn udsigt med kig helt til Gudenåen.
Til huset hører også en isoleret garage til værksted, et haveskur, en stor og velpasset have samt flere skønne terrasser. Især den hævede, vestvendte terrasse får I stor glæde af; det perfekte sted til de lange, lune sommeraftener.
Beliggenheden giver jer kort gå- eller cykelafstand til alt i Randers. I kan gå til daglige indkøb plus flere skoler og daginstitutioner; på cykel kan I nemt trille ind til butikker og caféer i Randers' midtby; og naturskønne gåture finder I langs Gudenåen. Adressen er desuden meget pendlervenlig, for på fem minutter kan I køre til E45, og fra Randers St. går togene direkte til både Aarhus og Aalborg.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Christian Bjørn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.