Dejlig familievilla på rolig vej i Randers NØ
Sagsnr.:N1021470000790
I får de helt perfekte rammer om familielivet med nøglerne til denne fine 60’er-villa i Randers NØ. Huset er velindrettet og kommer med en dejlig, nem have, og så bringer beliggenheden jer tæt på skole, indkøb og Randers C.
Det er en klassisk etplansvilla fra 1966, I skal forestille jer at bo i, og den er løbende vedligeholdt og renoveret – siden sælger overtog huset i 2013 er der bl.a. skiftet vinduer og døre og lavet indkørsel, og så er badeværelset renoveret. Udenfor venter jer en dejlig, nem og lukket have, hvor børn og hunde frit kan løbe rundt, og hvor I kan sidde på en af terrasserne. Én terrasse er tilmed overdækket, så I kan sidde ude i det meste slags vejr, og så er der også et isoleret hobbyrum med radiator og et stort udhus.
133 m2 fordeles på en god planløsning inden døre. Værelsesafdelingen ligger i én ende af huset, mens leverummene ligger i den anden, og dertil kommer et bryggers med egen indgang, et gæstetoilet og et brusebadeværelse med gulvvarme. Der er tre gode værelser, en dejlig stue og et køkken-alrum, og fra rum til rum vil træbeklædte lofter løbe som en rød tråd, mens brede vinduespartier lukker masser af naturligt lys ind. Kort fortalt får I et godt, løbende vedligeholdt og familievenligt hus med en rigtig god indretning.
Slutteligt skal vi omkring beliggenheden, som bestemt heller ikke trækker ned. Vejen er rolig og tryg, og I omgiver jer med søde naboer og mange andre børnefamilier. Nørrevangsskolen ligger bare 350 meter fra hoveddøren, og lige ved siden af finder I 365discount. I kan cykle til Randers C på ti minutter, og ellers går bybussen næsten lige uden for døren. Byliv, shopping og kultur venter jer på de hyggelige gader i midtbyen, og I skal selvfølgelig heller ikke langt, før I når Randers Regnskov eller den dejlige natur langs fjorden.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse