Unik bolig med plads til kollektivet eller den komfortoptimerende familie
Et hjem, der kan lidt mere end de fleste.
Kom med indenfor, og se nærmere på en bolig, man ikke lige ser på markedet hver dag. Her har hvert værelse nemlig eget badeværelse og et lille trinettekøkken, så om I er et bofællesskab eller en familie med teenagebørn, er der lagt op til høj komfort her.
Central beliggenhed.
Her får I en central adresse i attraktive Kærby. Her får I lokal villavejsstemning og fornemmelsen af en mindre by, alt imens I har under to kilometer til Aalborg Centrum. Placeringen giver jer dertil et praktisk udgangspunkt for hverdagen med under én kilometer til både indkøb, skole og daginstitution, ligesom I kan cykle ind til midtbyen på seks minutter eller nå rundt mellem byens mange tilbud vha. bussen, der stopper få hundrede meter fra hoveddøren.
Velholdte rammer om dagligdagen.
Huset præsenterer sig rigtig pænt i røde mursten, med to hoveddøre og med en mindre gårdsplads, der giver gode parkeringsmuligheder. Bag hjemmet udfoldes en dejlig have, hvor I får en ugeneret græsplæne og en enormt indbydende overdækket terrasse. Den modtager sol fra både syd og vest og ligger dermed helt ideelt, og når vejret svigter, kan I heldigvis gemme hynder, grilludstyr og andre udendørsartikler væk i skuret.
Et hjem med plads til samvær og privatliv.
Med alle de gode forhold både i nærområdet og på udearealerne er det utroligt nok stadig hjemmets indretning, der virkelig udmærker sig. Her får I en unik, men meget velsammensat planløsning, der samler fire mindre enheder omkring et lyst og indretningsvenligt fællesareal. Her får I nemlig fire værelser, der hver især har tilknyttet eget badeværelse med brus og et lille trinettekøkken med håndvask. Ved de to indgange finder I derudover bryggers, WC og garderobe, mens hjemmet fuldendes af et veludstyret køkken i åben forbindelse med en stue med masser af plads til at samles.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Grøn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse