Arkitekttegnet og fuldmuret udsigtsvilla i Gug
Lækre, skræddersyede linjer. Kronosvej – en lukket og eftertragtet villavej i det allersydligste Gug. Det er her, at man virkelig får vuet ned over marker, land, by og himmel, og det er der i særlig høj grad sørget for på Kronosvej 13. Dér står nemlig en arkitekttegnet villa, og den er nu til salg.
En lukket vej med forgrenet stisystem. Nej, hvor ligger ejendommen her altså godt! Det skrånende terræn lader jer nemlig få det allerbedste ud af udsigten, og det kan man allerede fornemme, som man står ude på vejen. Det er en blind vej, så herude kan man trygt færdes, og lige om hjørnet begynder stien, der tager blandt andet tager jer ud på gode løberuter, mod dagtilbud, mod skolen og mod hallen.
En ejendom med kant. Det var i 1986, at tankerne, stregerne og idéerne blev ført ud i livet. Da stod den arkitekttegnede villa færdig med sine forskudte niveauer, loft til kip, fuldmurede klimaskærm, kæmpestore vinduespartier og gennemgående spændende (og mange) detaljer. Terrasserne snor sig om villaens sider fra morgensolen i øst til aftensolen i vest. Der er sol hele dagen, og resten af haven er holdt nem og nydelig. Her skal tiden nemlig bruges på kvalitetstid til en flot udsigt i selskab med hinanden eller med hobbyen i det isolerede anneks.
181 m2 i forskudte niveauer. Lysindfald har i bogstaveligste forstand været på tegnebrættet. Det ser man i dag bl.a. på ovenlysvinduerne, på bredden af vinduerne og på hjørnevinduerne – her skal være lyst, mildt og venligt. Det er en oplevelse at bevæge sig rundt, og alt i alt vil I finde tre værelser og en hems, et stort badeværelse, et bryggers, et køkken-alrum, en stue og et oplagt kontor. Hjemmet er utroligt indbydende, køkken og bad er fra midt/slut-00’erne, og vinduerne er af nyere dato. Alt i alt et meget, meget charmerende hjem til de stil- og kvalitetsbevidste købere. Velkommen hjem.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Bøgelund
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse