Indbydende etplansvilla i dejlige omgivelser
Et godt naboskab i et roligt kvarter. I Lindholm i Nørresundby venter et skønt etplanshus på sine nye beboere – så glæd jer til lyse og hyggelige rammer, en god planløsning og en have, der vender mod syd og sydvest.
Roligt og tæt på det centrale Nørresundby.
Beliggenheden er i top, for I befinder jer i rolige omgivelser, mens I samtidig kommer til at bo kun ti minutter på cyklen fra Kulturbroen, der fører jer direkte til Vestbyen i Aalborg med videre afsæt til centrum. Det samme gør sig gældende for det centrale Nørresundby, hvor I finder indkøbsmuligheder og havn, og endnu tættere på jeres kommende adresse er Lindholm Strandpark. Skole og dagtilbud befinder sig også kun en mindre cykeltur væk, og så har I Lindholm Station, hvor toget bl.a. kan tage jer til Aalborg Lufthavn på ti minutter.
Syd- og sydvestvendt have.
Rødstenshuset ligger på en dejlig grund, hvor I særligt skal glæde jer til haven. Her spirer og vokser frugttræer og bærbuske, og i de to drivhuse kan I plante agurker, tomater og andre lækre sager. Træterrassen, der vender mod syd og sydvest, har, når sommervejret viser sig fra sin bedste side, sol fra formiddag til aften – her kan solnedgangen nydes i sommeraftenernes stille stunder. Derudover får I også en carport til bilen.
Lyse og venlige kvadratmeter.
Nu skal I med indenfor, hvor der venter en god planløsning og bonuskvadratmeter i den gamle, ombyggede garage. Starter vi med de 100 boligkvadratmeter, skal I se frem til tre fine værelser, en lys og rummelig stue, et flot køkken med nye skabe og fronter fra 2024 samt et nyere badeværelse fra 2022 – det hele fremstår indflytningsklart og indbydende. De føromtalte bonuskvadratmeter, der kommer fra en ombygget garage, kan I tilgå fra både boligens ene værelse og udefra, og her finder I et bryggers, to disponible rum samt et multirum, hvor I kan drømme om værksted eller hobbyprojekter. Og så skal det nævnes, at selve huset og den oprindelige garage fik nyt tag i 2020.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Peter Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse