Udsigt, ro og naturskøn beliggenhed findes her på Marius Bruuns Vej i Hvornum
Velkommen til denne skønne villa, hvor beliggenheden virkelig er noget helt særligt. Ejendommen ligger for enden af en lukket villavej i den hyggelige by Hvornum, kun få kilometer fra Klejtrup.
Her får du ro, natur og en betagende udsigt over de åbne enge og Klejtrup Sø – en beliggenhed, der giver nogle helt særlig omgivelser og en følelse af frihed.
Huset er i ét plan og rummer hele 150 kvm med en velgennemtænkt planløsning, der sikrer både rummelighed og en naturlig sammenhæng mellem de forskellige rum.
Du træder ind i en lys og rummelig entré, hvor der er god plads til overtøj og sko, inden du fortsætter ind i den store stue. Her er der rig mulighed for at indrette sig efter behov – både med spisebord, sofagruppe og et hyggeligt hjørne til afslapning. Store vinduespartier trækker dagslyset ind og giver en fantastisk udsigt til haven og det omkringliggende landskab, og fra stuen er der direkte udgang til terrassen.
En del af den store stue kan evt. inddrages til et ekstra værelse eller kontor.
Køkkenet er praktisk og funktionelt med spiseplads og ligeledes udgang til terrassen, hvilket gør det oplagt at nyde måltiderne under åben himmel i de lune måneder.
Boligen rummer to gode værelser med faste skabe, der giver masser af opbevaringsplads. Badeværelset fremstår med bruseniche velholdt og med lyse klinker på både gulv og vægge, som giver et tidløst udtryk. Dertil kommer et godt bryggers med vaskemaskine og bordarrangement med håndvask, hvor der er fin plads til hverdagens gøremål.
Udendørs venter en dejlig, velanlagt have med et stort græsareal og overkommelige bede – en skøn ramme for både leg, afslapning og hyggelige stunder.
Terrassen er delvist overdækket, og bliver hurtigt et yndet samlingspunkt, og herfra er der frit udsyn til de naturskønne omgivelser.
Til ejendommen hører desuden en garage på 30 kvm, og en Vølund varmepumpe fra 2023 sikrer en energieffektiv opvarmning.
Her får du en bolig med masser af plads, en fantastisk beliggenhed og en udsigt, der sjældent fås bedre. Hvornum er velbeliggende for pendler, da der er kort afstand til motorvej og dermed kort vej til de større byer som Randers, Viborg, Aalborg og Århus.
Desuden er der kort vej til Klejtrup som byder børnepasning, skole, idrætsfaciliteter, friluftsbad og indkøb. Endelig må vi ikke glemme det velbesøgte "Verdenskortet", som er en stor attraktion for byen.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Lasse Vangsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse