Velholdt etplansvilla i attraktivt område i Hjørring
Ønsker I mere plads til familien og muligheden for at sætte jeres eget præg på indretningen? Så er denne hvide etplansvilla på Svanelundsvej 34 i Hjørring ideel til jer. Indenfor byder planløsningen blandt andet på to opholdsstuer, et køkken, tre værelser og et badeværelse. Om sommeren venter jer en dejlig have med en stor stenterrasse, og med boligens centrale placering kan I hurtig nå dagligdagens bekvemmeligheder. Velkommen til.
Det er først og fremmest de to opholdsstuer, der stjæler opmærksomheden. Den største stue kan indrettes med komfortable møbler og et større spisebord. En døråbning fører jer videre til den anden opholdsstue, hvor et stort vinduesparti sørger for et dejligt lysindfald og udsigt til haven. Den dobbelte terrassedør åbner op ud til terrassen og inviterer naturen indenfor. Madlavningen foregår i det lyse køkken med god opbevaringsplads og en vægmonteret bordplade i trælook, der er perfekt til det hurtige måltid.
Boligens tre værelser er placeret i nærheden af hinanden, hvoraf det ene er indrettet med et rummeligt skab med skydelåger. Tæt på værelserne finder I badeværelset med bruseniche og plads til vaskefaciliteter.
Udenfor får I fornøjelsen af den dejlige, nemme have med en stor stenterrasse, hvor I kan slappe af i solen og finde læ for vinden enten i haveloungen, liggestolene eller ved terrassebordet, mens I nyder grillmaden. Fra terrassen kan I holde øje med børnenes leg på græsplænen. Endelig har I adgang til en fin garage fra både forhaven og baghaven.
I bosætter jer i det eftertragtede og rolige kvarter Svanelunden tæt på Hjørring midtby. I kan både spadsere eller cykle til hverdagens gøremål som indkøb, pasningstilbud og skole, ligesom Hjørring Station ikke er mange minutter væk. Vil I nyde en gåtur i det grønne, når I nemt parkområderne Svanelunden og Sct. Knuds Kilde.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Bo Falk
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse