Velkommen til Lilholtsgade 14 hvor I nu kan erhverve jer denne dejlige villa i to plan, der råder over 144 veludnyttede kvadratmeter. Med tre værelser, en god have og en central beliggenhed lige ned til Hirtshals maritime havnemiljø er denne mulighedsrige villa et oplagt valg for børnefamilien, der gerne vil have alt i kort afstand.
Fra entréen åbnes der op til villaens køkken, som har en fin front med hvide flader og varme detaljer, og funktionaliteten fejler heller intet, da det er veludstyret med alt i hårde hvidevarer. I åben forlængelse heraf finder I stuen, som har en naturlig inddeling i spise- og dagligstue. Stuen er rummelig med gode indretningsmuligheder, og et bredt vinduesparti med terrasseudgang sikrer et godt lysindfald, alt imens træloftet skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære. Boligens badeværelse er nydeligt med separat brus og alle fornødenheder. Foruden et pænt værelse på stueplan finder I også et wc og to gode værelser på førstesalen, som har loft til kip og blotlagte bjælker.
Villaen er opført i 1918, og den har en fin, gulmuret facade med klassiske elementer af træ. Indearealerne udvides af to pæne terrasseområder med plads til møblement, der placerer sig på hver side af huset og derfor giver gode muligheder for sol hele dagen. Fra førstesalens værelse er der ovenikøbet udgang til en overdækket terrasse, som I vil finde glæde i. Herudover er der et dejligt haveområde, hvor den haveglade kan sætte sit helt eget præg.
Noget af det bedste ved denne villa er dens beliggenhed midt i Hirtshals Centrum, hvor der er gåafstand til stranden, det hyggelige havnemiljø og gågaden. Ydermere er der et bredt udvalg af restauranter, der blot venter på at blive indtaget. Hverdagens praktikaliteter er der også taget hånd om, da både velassorterede indkøbsmuligheder samt skole- og dagtilbud er indenfor 1 km, hvilket også gør sig gældende for Hirtshals Station, hvor I nemt kan komme A-B.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anders Hansen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse