Villalejlighed ved Dragør by, strand og havn
I hjertet af Dragør befinder denne skønne ejendom sig på Rønne Allé 17, som er en populær adresse i Dragør, hvor man finder et rigtigt godt naboskab. I kan nu få glæde af stueetagen, som fordeler sig på 100 kvadratmeter– et oplagt bud på familiens næste hjem.
I åbner døren til et hjem, der er præget af lys, luft og klassisk charme. Der er plankegulve, en god loftshøjde, radiatorskjulere og endda en smuk svensk kakkelovn i hjemmets allerbedste rum: det store køkken-alrum. Her vil I samles til snak, til middag og til selskab, og det bliver en fornøjelse at stå i køkkenet, der er rigtigt funktionelt og samtidig virkelig flot at kigge på. Til den ene side er der en lille, ekstra stue ud mod terrassen, og til den anden side kan I med fordel indrette en tv-stue. Derudover er der tre dejlige, kølige værelser med en nordlig orientering og afslutningsvis et nydeligt badeværelse med pæne flader, væghængt toilet, bruseniche og vindue. Ved karnappen vil man opleve lysindfaldet og udsigten over vandet og ned til Den Gamle By, som skaber en lyst og rummeligt atmosfære. I kælderen kan I frit benytte jer af jeres eget kælderrum og bryggers, samt fællesrummet.
Den flotte, hvide ejendom har stået her siden begyndelsen af 1900-tallet, og byggestilen er klassisk med dejlige, lysgivende dannebrogsvinduer. Ejendommen placerer sig på en hjørnegrund, og det giver plads til en skøn og sydvendt have – prikken over i’et er den lækre træterrasse, som I har direkte afsæt til fra føromtalte stue. Det er her, at I vil bruge allerflest timer i selskab med solen. Selve haven og terrassen er fælles.
Den attraktive beliggenhed tilbyder jer nærhed til alt det, der gør byen til sådan et hyggeligt og charmerende trækplaster. Det er kun lige om hjørnet, at de stynede træer og brostensbelagte gader tager jer videre mod beghus, stokroser og gammelt bindingsværk. Der er med andre ord kun få minutters gang til lokale kunstbutikker, hyggelige caféer, restauranter og shoppingmuligheder, og lige så let er det at løbe på næste smukke rute langs stierne ved vandet. Skolen ligger 250 meter væk, og i det hele taget er afstandene korte til alt, hvad I har brug for – vender næsen mod København til daglig, kan I ydermere køre til midtbyen på 25 minutter. En meget, meget fin, flot og fornem sag.
Velkommen til
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Borup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse