- Altan
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Cykelparkering
Virkelig fin dele 2'er med altan
Lejligheden er beliggende i særdeles attraktive omgivelser ved Trøjborg. For dig, der har bil, er der gratis parkering lige uden for døren, og der er mulighed for at få plads til bilen.
På Willemoesgade kommer du til at bo i et roligt område med kort afstand til universitetet, indkøb, busforbindelser, Letbanen samt tæt på skoven, stranden og midtbyen. Lejligheden er en af de bedre! Det er en stor 2-værelses lejlighed med en rigtig god planløsning. Lejligheden vil være oplagt som forældrekøb, da den kan deles af to studerende. Samtidig er den også perfekt til den pladskrævende enlige eller det unge par.
Lejligheden er i god stand, og med det samme man træder ind, kan man fornemme, hvordan lyset strømmer ind ad de store vinduespartier. Lejligheden ligger i gavlen, hvorfor der er et ekstra vindue i stuen. Det er også fra stuen, der er udgang til den overdækkede altan, som kan bruges fra tidligt forår til sent efterår. Lejligheden er den eneste i opgangen, som har altan mod syd. De fleste af de andre lejligheder i opgangen har for nylig fået påsat altaner mod haven, hvilket denne lejlighed også har mulighed for.
I lejligheden bydes du velkommen i fordelingsentréen med adgang til samtlige rum. Der er, som tidligere nævnt, en stor opholdsstue, og soveværelset har også en rigtig god størrelse. Her er der både mulighed for et stort skab og etablering af arbejdsplads. I det hvide køkken er der indrettet en lille spiseplads til to, hvilket giver fornemmelsen af et ekstra opholdsrum. Det er fra køkkenet, der vil kunne laves udgang til eventuelt endnu en altan. Sidst, men ikke mindst, byder lejligheden på et godt, nyere badeværelse. Det er ikke stort, men rigtig godt indrettet, så du her får en separat bruseplads.
Man må sige, at ejerforeningen er velfungerende. Der er styr på både drift og økonomi. Ejendommen fejler bestemt heller ikke noget. Her er tag og vinduer fra henholdsvis 2010 og 2014.
Til ejendommen hører en skøn, grøn have, som ligger bag bygningen. Herudover er der i kælderen et vaskeri og ligeledes et pulterrum, som hører til lejligheden. Cyklerne parkeres i det store, aflukkede cykelskur foran ejendommen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Stefan Lange-Danielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse