Udsigtsvilla i Virum – med liebhaverplacering direkte til fredet sø i Kollelev Mose
At bo med den smukkeste udsigt over sø og natur er hvad der venter de nye ejere af denne villa. Matriklen er placeret direkte til den største af søerne i Kollelev Mose, der krydses af den ikoniske Hvide Bro. Villaen ligger højt på grunden med store glaspartier, der åbner hjemmet mod søen. Både fra villaen samt fra terrasserne og haven er der udsigt til den smukke natur, der spejler sig i vandet, til det rige dyreliv i søen og til solnedgangenes foranderlige aftenhimmel over søen.
Villaen er et arkitekttegnet kvalitetsbyggeri fra 1980 med 175 kvadratmeter over halvandet plan. Ved en større ombygning i 2009 blev alle vådrum moderniseret med nyt inventar og etablering af flisegulve med gulvvarme. Stueetagen rummer entré med garderobe, to store sammenhængende stuer med udsigt over søen og mosen, et køkken i delvis åben forbindelse til stuerne, et soveværelse, et badeværelse med bruseniche og spabad, et bryggers, et kontor samt nedgang til en mindre vinkælder. Førstesalen, der er ført op i kip med synlige hanebjælker, rummer en ca. 50 kvm stor stue ligeledes med udsigt over sø og mose. Stuen har udgang til den overdækkede balkon mod vest. Hvis det ønskes, kan stuen let konverteres til to værelser. Førstesalen rummer desuden et toilet samt et stort soveværelse mod øst. Haven er holdt i en enkel stil og overlader årstidernes farvespil til mosens natur. Haven ender nede ved søbredden. For enden af haven ligger den private bådebro/træterrasse, som man har fælles med naboen. Her kan man på helt tæt hold nyde naturen og dyrelivet, og båden kan man have liggende klar til smukke sejlture på søen.
Adressen i det naturskønne Kollemose-kvarter er roligt og fredeligt beliggende. Der er et godt naboskab. Bl.a. mødes man om sommeren til fælles grillaften i mosen, og til lysfest i mosen i december måned. Nærområdet inviterer til dejlige gåture på stierne langs mosens søer, og hen over den Hvide Bro med et kig hjem til boligen. Der er kort afstand til andre skønne naturområder som Geels Skov, Vejle Sø, Malmmosen og Furesøen, og der er kun 10 minutters gang til butikkerne på Virum Torv og Geels Plads samt til S-toget fra Virum Station. Ligeledes er der kort afstand til Virums velrenommerede skoler.
Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Stig Henrik Lauridsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse