Gennemrenoveret etplansvilla med nem have i børnevenlige, fredelige omgivelser
Den lækre villa ligger på et lukket, børnevenligt vænge, hvor man gerne tager en snak over hækken og kigger efter naboernes huse i ferierne. Fra kvarteret når I hurtigt indkøb, børnepasning og Bakkeskolen, ligesom der er nem adgang til skovområder og Hylkedalen.
Indendørs venter et komplet indflytningsklart hjem, der er blevet gennemrenoveret fra april 2024 og frem. Det betyder, at I får glæde af et spritnyt badeværelse, nyt køkkenalrum samt nymalede lofter og vægge mm. Desuden blev taget skiftet i 2004/5, vinduerne er løbende opdateret ved behov, og så er der installeret ny eltavle og installationer, ligesom huset er opdateret med en nyere fjernvarmeunit. Ydermere har carporten fået nyt tag, og alt udvendigt træværk er blevet malet.
Etplansvillaen er indrettet med et skønt opholdsmiljø, der rummer både køkkenalrum og stue. Her er med andre ord god plads til at holde en samtale gående med familie og venner, selv når man står i køkkenet. Netop køkkenet har hvide, grebsfrie elementer, nye hårde hvidevarer og god plads til både opbevaring og madlavning.
I alrum/stue er der plads til et spisebord af en god størrelse og til et godt sofaarrangement - I får tilmed dejlige lysindfald via de store vinduespartier, mens glasdøren leder jer ud på den solrige terrasse. Opholdsrummets praktiske og særdeles slidstærke laminatgulv holder til både småbørns fedtfingre og kæledyrets porter - og så er det rigtig rart at gå på.
Huset rummer også soveværelse med skabsplads og 3 gode børneværelser samt et moderne badeværelse med New Yorker bruseniche med dobbelt brus og gulvvarme. Dertil et nydeligt gæstetoilet, bryggers med skabsplads og mulighed for at installere vaskesøjle samt entré med plads til garderobe.
Ude venter en ugeneret have med terrasser mod syd, øst og vest samt plæne med plads til leg og latter. Drømmer I om en køkkenhave, er det også en mulighed at etablere sådan en.
Slutteligt får I carport med to integrerede skure samt et godt udhus.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathilde Bladt Radich Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse