Gennemrenoveret etplansvilla med solrig have på stille, lukket vej
Den flotte gulstensvilla i et plan ligger i et fredeligt, trygt og børnevenligt kvarter, hvorfra der er gåafstand til Sdr. Vang Skole, som børnene når på godt og vel ti minutter, mens gåturen til Brændkjærskolen tager et lille kvarter. Desuden når I hurtigt børneinstitutioner, dagligvarebutikker og idrætsfaciliteter fra adressen, ligesom der er nem tilkørsel til motorvejsnettet.
Midtbyen med fristende butikker, hyggelige caféer og videregående uddannelsesinstitutioner nås også hurtigt på cykel.
Hele ejendommen blev totalt istandsat i 2022/23, hvor alt undtagen ydervægge og spær blev udskiftet og dermed også tag, vinduer samt andre store poster som el, VVS mm. Derudover blev der samtidigt lagt varme under samtlige gulve i boligen.
Det betyder, at I kan flytte direkte ind og nyde de lyse, moderne omgivelser. Blandt andet kan I se frem til at lave aftensmad og slappe af i det åbne opholdsmiljø, der rummer køkken, alrum og stue i et.
Køkkenet er særdeles velindrettet med både mikroovn og varmluftsovn, godt med skabsplads og gode arbejdsbetingelser for familiens chefkok. Jeres børn kan tilmed hænge ud på højstole ved køkkenøen og suge madlavningstips og smagsprøver til sig, mens aftensmaden bliver til.
I alrummet er der plads til et spisebord, som kan samle familien på begge sider, mens store og små kan samles om hyggelige stunder i jeres sofaarrangement i stuen. Rummets store vinduespartier sikrer en skøn rumfølelse og masser af udelys - og så er der udgang til terrasse herfra.
I får også et skønt master bedroom med soveværelse, walk-in closet og eget bad med dobbeltbrusere og et hjørnebadekar med spa og plads til to samt to børneværelser og endnu et lækkert badeværelse, børnene deles om.
Dertil bryggers med skabsplads samt mulighed for at installere vaskefaciliteter.
Udendørs er haven anlagt med terrasse, der strækker sig omkring huset mod syd og vest samt plæne med plads til boldspil og leg. Bagerst i haven får I tilmed et solidt udhus med en overdækket terrasse.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Søren Brink
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse