Gennemført, charmerende og indflytningsklar familievilla i hyggelige Skærbæk
På Årøvænget 2 venter en sjældent velholdt villa, der er perfekt indrettet til børnefamilien. En rummelig entré inviterer indenfor og videre ind i stueetagen. Her finder I to af husets i alt fem store værelser samt det ene af husets i alt to badeværelser, som er indrettet med vaskesøjle. Her er et stort bryggers og viktualierum og begge med masser af opbevaringsplads samt adgang til boligens store, lækre spisekøkken. Køkkenet fremstår flot og velholdt og er indrettet med hvide, grebsløse skabselementer og fuld kvalitetshvidevarepakke. Her er to ovne, hvoraf den ene er kombiovn. Derudover er der en indbygget og fuldautomatisk kaffemaskine, Quooker med alle funktioner, koldtvandsanlæg og en stor halvø med siddepladser i spisebordshøjde. Fra køkkenet er der adgang til den store, vinklede stue, hvor der er plads til at I kan indrette jer med flere afdelinger. Her er desuden udgang til den skønne have samt trappe til førstesalen.
På førstesalen venter tre store, lyse værelser og boligens andet badeværelse. Til huset hører desuden et stort multirum, hvor den pladskrævende hobby og DIY-projekter i hus og have får optimale rammer samt en flot carport. Begge er opført i 2009.
Villaen har undergået gennemgribende renoveringer under nuværende ejere. Her går æstetik og funktionalitet op i en højere enhed og hele hjemmet oser af kvalitet. I 2007 er der lagt nyt tag med engoberede tagsten og alle vinduer og døre er udskiftede. I samme ombæring er også alle gulve udskiftede, inklusive gulvvarme og isolering, hvoraf de to stuer og det ene værelse med eksklusive Dinesen planker.
I 2017-2019 er der igen foretaget store forbedringer. Her blev der hulmursisoleret og alle facader blev vandskurede. Køkken og bryggers blev istandsat, inklusive renovering af vand- og varmeinstallationer og kloakering.
I den solrige, lukkede have fortsætter det velholdte udtryk. Her er flotte, afgrænsede bede og en dejlig plæne med plads til leg og boldspil. Terrassen er det oplagte samlingssted i de varme måneder, hvor I kan nyde mange hyggelige stunder sammen som familie, og i venners selskab til fejringer af livets små og store begivenheder.
Villaen er centralt beliggende i Skærbæk, med kort afstand til alt, hvad den hyggelige by, i de fantastiske naturomgivelser har at byde på. Her får I dejlig badestrand, åbne vidder, skov, stemningsfulde spisesteder, lystbådehavn, skole, børnehave og dagligvarebutik, ligesom her er et aktivt lokalmiljø. Hvis I ønsker at slå jer ned i en by, hvor det inkluderende naboskab og den gode stemning hersker og hvor utallige muligheder for oplevelser i det fri og alt hvad I skal brug i en aktiv hverdag er at finde lige i nærheden, så skal I se nærmere her. Vi glæder os til at vise jer rundt.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Mette Ehrhorn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse