Rummelig familievilla i Hasle med et lækkert lysindfald
150 m2 lys familievilla med køkkenalrum, fem værelser og en fantastisk rummelighed - lyder det som et match for jer? Det tænkte vi nok. Mange drømmer om et hjem med kvaliteter som disse, og det får I i denne skønne villa på Majvej 16. Opført i 1971 i solide materialer har boligen stadig charme fra denne tid, samtidig med at den løbende er moderniseret med fokus på at skabe lækre og lyse rum samt plads til den store familie - her er værelser nok til både dine, mine og vores børn.
Som en ekstra bonus får I både en carport og en 35 m2 stor garage, der kan bruges til opbevaring eller et lille værksted. Beliggenheden er også en stor fordel. Fra ejendommen er det nemt at få hverdagen til at løbe rundt med under en kilometer til dagtilbud, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og skolen i Hasle. Og når I har lyst til at tage til Aarhus midtby, er det ikke mere end en 10 minutters cykeltur væk.
Indenfor byder huset på et dejligt samlingspunkt i køkkenalrummet, hvor store gulv-til-loft vinduer lader lyset strømme ind. Køkkenet fremstår stilfuldt med hvide højglanselementer og en flot køkkenø, der inviterer til hyggelige hverdagsstunder. Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og har både en charmerende pejs og udgang til en sydvendt terrasse.
Videre herfra er der forbindelse til en lys udestue, der kan anvendes til flere formål - måske en ekstra stue, et legeværelse til børnene eller et kontor, alt efter jeres behov.
Planløsningen er især god til en større familie. I den ene ende af huset er der en separat afdeling med fire gode værelser og to badeværelser, hvoraf det ene har både separat brus og badekar. I den modsatte ende finder I endnu et værelse med egen terrassedør - perfekt til forældresoveværelse.
Udendørs kan I se frem til at skabe en masse dejlige stunder i haven. Udover terrassen er der gamle, flotte træer og en græsplæne, hvor børnene kan lege. Haven er afskærmet med hegn og hæk, så privatlivet kan nydes i fred.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse