Karetmagerens bolig i Stavtrup
Det er karetmagerens bolig, I nu kan få hjemme i. Her er tale om et af Stavtrups oprindelige huse, hvor alt både udvendigt og indvendigt har fået en totalrenovering og i dag står som et moderne hjem med god plads til familien. Den præsentable villa ligger i idylliske rammer i skovbrynet af Klokkeskov. Velkommen til jeres næste hjem.
Det første, der falder i øjnene, er, hvor afstemt hele ejendommen er. Husets udtryk og den lidt vilde have passer perfekt ind i omgivelserne, og hele vejen rundt om matriklen er der høje træer og krat, der både lukker af og skaber en fantastisk atmosfære. Foruden træerne består haven af en græsplæne og flere indbydende terrasser, der fanger solen på forskellige tidspunkter af dagen. En carport og et par gode skure til opbevaring hører også med.
Inde bag den delvist pudsede facade og den patinerede træbeklædning venter et velkomponeret hjem i halvandet plan. Stueplanet giver anledning til hyggelige stunder sammen, for her præsenterer et lyst og lækkert opholdsmiljø sig for jer bestående af et tidløst køkken og en rummelig stue. Bemærk de elegante, brede Dinesen-planker.
Værelset i forlængelse af stuen kan oplagt benyttes som kontor eller en ekstra stue, for der er stadig fire gode værelser, hvoraf de tre på førstesalen oplagt tager form som familiens private baser. Soveværelset i østfløjen har en skøn tagterrasse, og et af børneværelserne har en hems. Endvidere er der et gæstetoilet, et bryggers og et badeværelse.
Skoven er afgørende for beliggenhedens fortrinlighed, men den står ikke alene. Herudover får I alle tænkelige fornødenheder såsom offentlig transport, daginstitution, skole, idrætshal og indkøbsmuligheder inden for en radius af 600 meter. Brabrand Sø er ligeledes inden for overkommelig afstand, og Aarhus C nås efter blot 12 minutters bilkørsel.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Henrik Lund Kolling
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse