Velholdt villa i Rørth med gildesal og rummelig værkstedsbygning
På Strandvejen 128 i Rørth, mellem Odder og Saksild, finder I denne villa, der er perfekt til børnefamilien og den selvstændige håndværker, der ønsker en god erhvervsbygning med et stort værksted. Inkluderet i den anvendelige kælder får I hele 262 etagemeter at brede jer på, og det er tilmed uden, at værkstedsbygningen og den store, flotte gildesal er regnet med.
Villaen og erhvervsdelen er placeret på en 2.038 kvadratmeter grund (2 matrikler) i den lille landsby, der ligger lige i udkanten af Odder med godt og vel en kilometer til bygrænsen. Der er kun marginalt længere til Saksild, og samtidig er der cyklesti til skolerne i begge byer. Cykle kan I også til Saksild Strand, der er kendt som en af landet bedste og mest børnevenlige badestrande med en særlig stemning om sommeren. Ejendommen ligger desuden tæt på busforbindelser og direkte op til åbne marker mod øst, hvilket betyder at I får en dejlig følelse af landlig idyl og åbne vidder omkring jer.
Ejendommen passer til alle familielivets etaper, og nuværende ejere har da også boet på adressen siden 1976, hvor den lige siden er vedligeholdt løbende. Der er efterisoleret og lagt solceller på erhvervsbygningen, mens boligen har fået installeret en varmepumpe i 2023. Boligens førstesal rummer tre værelser og et badeværelse, mens stueplan har et gæstetoilet, et køkken og et stort, sydvendt stuemiljø i to forskudte niveauer. I den lyse og brugbare kælder er der plads til vaskefaciliteter, hobbyaktiviteter og teenagere, der ønsker en afdeling for sig selv.
Gildesalen, der er perfekt til større festlige begivenheder, har både køkken og toilet, og den blev gennemgribende renoveret for omkring ti år siden. Værkstedsdelen er lige så stor, og i forlængelse er der en garage.
Ude venter en skøn køkkenhave, en solrig terrasse og en stor græsplæne, som børnene med sikkerhed vil elske.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Jan Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse