Rummelig og familivenlig villa på lukket vej i Malling
Børnefamilien finder den perfekte base i dette hus fra januar 2024 på Serinedalen 91 i Malling. På det lukkede vænge mødes I af denne rummelige murstensejendom på 164 optimalt udnyttede kvadratmeter. Bilerne parkeres i dobbeltcarporten, som er tilknyttet et isoleret skur, og rundt om huset breder sig en nem have med solrige opholdsmiljøer.
Overtøjet gemmes væk i entréens indbyggede skabe, inden I går ind i hjemmets naturlige samlingspunkt - køkken-alrummet. Stemningen er luftig med kipførte lofter og en overflod af naturligt lys fra de brede vinduespartier, som lader jer følge med i det vilde dyreliv i haven og dagligdagen på vejen. Samværet er medtænkt med en indbygget hyggekrog i de hvide HTH-elementer, og hele familien kan samles om madlavningen omkring køkkenøen. To trin fører fra spiseafdelingen ned til den forskudte stue og skaber en naturlig opdeling uden at begrænse interaktionerne på tværs af de to afdelinger.
Forældre trækker sig tilbage i en master suite med privat badeværelse med brus og walk-in-closet. Børneafdelingen råder over to regulære værelser adskilt af hjemmets andet badeværelse. Det sidste værelse kan oplagt indrettes som kontor, og huset afrundes af bryggerset og det praktiske tørrerum.
I haven forbindes de store terrasser på begge sider af huset af flisestier, der lader jer følge solen fra morgen til aften. Grillaftenerne får særligt gode vilkår på den vestvendte terrasse, hvorfra I også har et godt overblik over plænen og en skøn udsigt til den tilstødende natur.
I bosætter jer i et trygt kvarter, hvor børnene sagtens kan boltre sig på vejen. En ny daginstitution er opført lige om hjørnet, mens større børn selv kan køre til Malling Skole via cykelstierne. Indkøb nås hurtigt til fods, og pendleren får en kort køretur til Aarhus på 24 minutter.
Kontakt os for fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Søren Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse