Stor familievilla med solrig have på blind villavej
En skøn familievilla står nu til salg på Rævehøjen 10 – en lukket og stille villavej. På adressen står en gulstensvilla, som tilbyder jer intet mindre end 338 etagemeter fordelt over kælder, stueetage og førstesal. Her er plads til selv den store familie, til hobbyliv og til afslapning i den solrige have.
Boligkvadratmeter er der 245 af. Der er gulvvarme overalt på nær i forgangen, og I skal på opdagelse i fire værelser, et køkken, en kæmpestor stue nede og en stue oppe, et badeværelse og et toilet. Har I brug for flere værelser, er det let at etablere. Opholdsstuen kommer med pejs, et skønt lysindfald og adgang til en dejlig terrasse, mens førstesalens opholdsrum giver afsæt til en altan med panoramaudsigt og aftensol. Det er en bolig, der både giver plads til privatliv og til samling. Huset er løbende vedligeholdt.
Der er Genvex–anlæg, som blev totalrenoveret i 2022 og fjernevarme. Kælderen byder på rig opbevaringsplads og et godt og praktisk bryggers, og måske I vil videreføre et lille hjemmefitness i det tilstødende rum? Herfra er der direkte udgang, og lige ved siden af har I den integrerede garage, som er fuldstændigt frostfri. Derudover blev der i 2003 opført en bred carport til såvel biler som cykler.
Og så er der den sydvendte have. Den er helt lukket og ugeneret, og særligt den sydvestvendte fliseterrasse, der blev etableret i 2022, bliver en sand oase. Prikken over i’et er den brede altan, hvorfra I får en lang og flot udsigt ind over byen.
Beliggenheden er lige sagen for børnefamilien, og naboskabet er godt. Stisystemerne er fremragende, det er indkøbsmulighederne også, og ungerne kan cykle i skole på knap fem min. Bakkestien begynder for enden af vejen, og afsættet til fantastiske gå- og løbeture gennem skov og mod søen er således strålende. Og Viborg bymidte?
Der er ikke meget mere end to km ind til bylivet.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse