Flot moderniseret murermestervilla centralt i Nørresundby
Mellem skolen og Skanseparken
En smuk og klassisk murermestervilla i nye klæder – det er, hvad der møder jer på Bakkelygade 18. Her går klassisk charme hånd i hånd med moderne komfort, når I ser nærmere på den flot renoverede villa, som rummer 206 etagemeter. Alt står helt skarpt – også udendørs, hvor der venter garager, værksted og have.
Helt tæt på bylivet og Limfjordsbroen
Jeres nye adresse placerer jer direkte mellem det bedste af alle verdener. I flytter ind på en hyggelig vej med skolen lige nede for enden af vejen, så børnene kan trygt sendes afsted på egen hånd, og få skridt i modsatte retning folder Skanseparken sig ud med lidt grønt til øjet. Det meste i hverdagen kan lokaliseres til fods eller på cykel, for I har også indkøb og daginstitution indenfor 550 m, og I slentrer direkte ind til bylivet i Nørresundby, hvor Limfjordsbroen tager jer direkte over til kunst, kultur og caféer i Aalborg.
Garager, værksted og plads til udelivet
Huset er fra 1927, og det afspejler sig tydeligt i den velbevarede smukke arkitektur; det er nemlig en ægte murermestervilla med pudset facade, høj sokkel, småsprossede vinduer, udsmykket gesims og sortglaserede tegl på det halvvalmede tag, hvor fine kviste sætter prikken over i’et. Med en facade, der matcher husets, står en bygning med både værksted og to garager, så der er rigelig plads til biler og hobbyliv, ligesom der er sørget for plads til udelivet flere steder på grunden. En sydvestvendt terrasser ligger badet i sol i forlængelse af huset, og bagest på grunden får I grønne omgivelser.
Tre lækre etager står klar til indflytning
Alt fremstår lyst, lækkert og moderne fra kælder til kvist. En flot underetage rummer et vaskerum og nogle disponible rum med et væld af gode indretningsmuligheder – og så finder I et lækkert badeværelse, for der er bad på alle tre etager. I stueplan ligger det sammen med hjemmets store, åbne opholdsrum, mens I på førstesalen får to værelser og et opholdsrum med udgang til sol på altanen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse