En nem lille bolig i Hirtshals står nu til salg. Det er en etplansvilla med en hyggelig have, og den lokker såvel solisten som parret eller den lille familie indenfor på et kig. Vi byder indenfor på Sverigesgade 17!
Der er tale om en etplansvilla fra 1962: Den står med hvidsprossede vinduer og en hvidmalet gavl – inde bag husets fire vægge gemmer sig 91 boligkvadratmeter. De fordeler sig over en entré med skabsplads, to værelser, et rummeligt køkken, en lystfyldt vinkelstue og et brusebadeværelse. Boligen er gennemgående lys og mild at bevæge sig rundt i, og mens alt fungerer, som det skal, har I også mulighed for at sætte jeres eget præg løbende, hvis I vil. Alt i alt et veldisponeret hjem, som I simpelthen bare kan rykke livet ind i.
Villaen, der helt præcist har stået her siden 1962, står på en 633 kvadratmeter stor grund. Ude fra vejen har I carporten, så bilen kan stå godt og tørt, samt en lille forhave. Langt det meste af pladsen er dedikeret til baghaven, som ligger dejligt grønt og ugeneret. I kan fange solen på det bløde græs og på de to hyggelige læterrasser, der ligger i forlængelse af husets stue og køkken. Hele ejendommen afrundes med udhus og skur, hvilket giver en grobund for både diverse opbevaring og for det sjove hobbyliv.
Sverigesgade er en del af et roligt, børnevenligt villakvarter, som forbindes af et lille stisystem. På den måde er det både let, trygt og hurtigt at komme rundt til daglig – både mod Folkeparken og de grønne skovarealer og mod Hirtshals by. Der er faktisk lige knap en kilometer til rundkørslen, der fungerer som et knudepunkt for byen, hvorfra I har adgang til skolen, vuggestuen, indkøb, bageren, spisestederne, butikkerne og charmen, der tiltager, som I bevæger jer nærmere havnen, stranden og havet. Afslutningsvis er der gode forhold for pendleren, da både tilkørslen til E29 og stationen kun er få minutter væk i bil eller på gåben.
Kan vi byde på en fremvisning?
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Hansen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse