Stilfuld familievilla i Ørholm direkte til Mølleådalen og Det Danske Schweiz
Som mæglere med mange års lokalt kendskab i Lyngby og omegn kan vi stadig imponeres, over, hvordan boliger lykkedes med at udnytte områdets smukke natur, og det er Nymøllevej 25 i Ørholm et eksempel på. Matriklen grænser op til Mølleådalen og det kuperede skovterræn i Det Danske Schweiz. Villaen ligger på første række til det hele og har med et arkitektonisk greb åbnet hjemmet fuldstændig mod naturen. Et stort glasparti i sammenhængende stuer serverer frit kig til årstidernes farvespil. Samme udsigt indgår uden for på terrassen og i haven, hvor man ser Mølleåen flyde stille forbi. Med foldedøre i fuld bredde kan stuer og terrasse forenes i en spektakulær ramme, ikke bare om familiens sommerliv, men også de store selskaber og sommerfester. Stierne i det grønne nabolag fører vidt omkring. Til blandt andet Dyrehaven, Øresund, Geels Skov, Brede og Lyngby - med Mølleåens snoede løb som vejviser til det meste. Til nærområdet hører Ørholm Station (250 meter fra hoveddøren), børnehuset Lærkereden og Lundtofte Skole. Inden for rækkevidde er tillige Lyngby Idrætsby med mange idrætstilbud og Lyngbys livlige handelsliv, ligesom adgangen til Helsingørmotorvejen er nem. Fra Københavns centrum tager det ikke mere end 20 minutters effektiv kørsel, før bilen parkerer foran Nymøllevej 25. Det arkitektoniske greb er en tilbygning fra 2017. Her blev den klassiske rødstensvilla udvidet med 30 kvadratmeter, der byder på gulvvarme, knap fire meter til kip, synlige bjælker og glasfoldevæg mod terrassen og udsigten. Tilbygningen trækker oplevelsen af naturen dybt ind i hjemmet, som de 30 kvadratmeter er dedikeret til et stuerum, der indgår i åbent flow med endnu en stue og køkkenet. På etagen har stuer og køkken selskab af et badeværelse og to værelser, mens første sal supplerer med to værelser mere. Hertil kommer en integreret kælder med en rumdeling, der giver et vaskerum, et badeværelse, god plads til opbevaring og et disponibelt rum i flot boligstil. Badeværelset i underetagen er etableret med gulvvarme og indgår som en del af boligens registrerede kvadratmeter. Seneste opdateringer (2023) er skift af køkken (med bordplade af marmor) og terrassen ud for stuen, der er anlagt med hårdttræ. Det højloftede anneks i baghaven, som tæller 20 kvadratmeter, kom til i forbindelse tilbygningen i 2017.
Kontakt Nybolig Lyngby for mere information og gerne en fremvisning på Nymøllevej 25.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Joëlle Trine Ovesen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse