Villa i Lyngby til den livsnydende storfamilie - med 298 etagemeter bolig og udsigt til vild natur
At holde fast i livsnyderiet, selv om der er mange børn i hjemmet, kræver en helt særlig bolig, som er skabt til formålet, og det er netop sagen på Nybrovej 224 i Lyngby. Villaen er ”megastor”, som de unge nok vil udtrykke det, for der er 298 etagemeter at boltre sig på. Vel at mærke alle i flot stand. Vel at mærke fordelt over tre plan, der alle, også underetagen, er lyse og med fantastisk udsigt til vild natur, som baghaven støder op til. Bemærk også, at hele det øverste plan er dedikeret til køkken-alrum og stue. Altså til socialt samvær, som folder sig ud i en opholdsafdeling med fire meter til loftet, med knitrende ild i pejsen, med udgang til altan og med pyramideformede glaspartier i begge gavle - selvfølgelig også her med naturens afstressende ro som bagtæppe. Livsnyderistil af høj klasse - i et hjem med den mest gavmilde rumdeling, herunder tre badeværelser og seks værelser. Dertil kommer underetagen, som byder på bryggers i størrelse XL (også til hobbyfornøjelser) to depotrum, et ekstra køkken og et disponibelt rum i fineste boligstil (med udsigt og udgang til terrasse). Underetagen, hvor loftshøjden er 2.28 meter, er velegnet til hjemmekontoret, au pair, teenageafdeling, overnattende gæster, udlejning og meget mere. Villaen er opført i 1969 og tegnet af en arkitekt, der rykkede ind og selv boede på adressen. Siden har en ny ejer fra 2012 og frem opdateret bredt – her et lille udpluk fra listen: De tre badeværelser er renoveret (det sidste i 2021). Skift af alle trægulve over de tre plan. Skift af begge køkkener (2021 og 2022). Altanen ud for det øverste plan er føjet til (2022). Skift til luft-til-vand varmepumpe (2022). Sydvendt og lukket gårdhave etableret (sommer 2024). På grunden, der tæller 1.017 kvadratmeter, ligger villaen højt, mens baghavens plæne skråner ned mod den vilde natur. Haven giver æbler, figner, bær af flere slags og har relativt få pligter. Mod vejen er der indkørsel (med ladestander) til flere køretøjer. Baghaven er i dag lukket, men kan også åbnes for at gå på opdagelse i naturen, der i store træk passer sig selv. Skovstykket er en del af det eftertragtede Digterkvarter, der altså udgør nabolaget, ligesom Lyngby Sø, Engelsborgskolen og det urbane livsnyderi i Lyngbys centrum er i gåafstand fra Nybrovej 224.
Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Joëlle Trine Ovesen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse