Svømmefuglene har også adresse på Mosebakken 18A i Virum….
Stilheden i det fri og naturens afstressende sprog er nogle af de særlige glæder, der knytter sig til den moderne villa på Mosebakken 18A i Virum. Villaen holder til i det eksklusive Kollemose-kvarter, hvor decibelmåleren stort set hele tiden står på nul, og hvor nabolaget inkluderer fredede søer med åkandeidyl. Men villaen har tillige sin egen lille sø. Talrige steder, såvel inde som inde ude, ser man træernes farvespil, der spejler sig i søens blanke vand. Søen er tæt på, faktisk så tæt, at man nærmest kan række ud og røre sceneriet, som fuldendes af ænder, blishøns, rørhøns og andre svømmefugle, der også har adresse Mosebakken 18A. Samtidig ligger villaen centralt i Virum med få skridt til indkøb, S-tog og Virum Skole. Foruden egen sø og Kollemosen er også Furesøen, Vejlesø, Frederiksdal Fribad og store skovområder i kort afstand. Til København er den effektive køretid godt 20 minutter. Villaen er opført af HHM-Huse i 2017 og taget i brug i begyndelsen af 2018. Udvendigt er der referencer til den klassiske palævillas symmetriske formsprog, mens boligen indenfor folder en lys og moderne stil ud over store, indbydende rum. Det stilsikre materialevalg er gennemgående og binder hjemmet harmonisk sammen. Alle rum, såvel i stueplan som på første sal, byder på gulvvarme. Det moderne byggeri, der tæller 207 kvadratmeter, er velisoleret og har naturligvis energimærke A. Centralt på første sal er etagen indrettet med badeværelse og møblerbar repos med fransk altan. Endvidere 3 gode værelser, hvor der det største har walk-in skabe. I stueplan fordeler den brede entré i første omgang til bryggers, et værelse og et badeværelse. For derefter at guide åbent ind i køkken og stue, der er forenet i et åbent og stilfuldt rumforløb. Køkken og stue er præget af lysindfald fra tre verdenshjørner (øst, syd og vest), der dagen i gennem stemmer hjemmets sociale arena i dur. Værd at bemærke er også de fem udgange fra køkken og stue, der lukker op til haven, til terrasserne, til søen, til den lille ø i søen og til svømmefuglene, der yngler på Mosebakken 18A i Virum.
Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Christoffer Qvist
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse