Familievilla i Furesøkvarteret med 239 stilfulde m2
Unik er nok et noget misbrugt ord på boligmarkedet, og vi benytter det sjældent, men på Tværvej 73A i Furesøkvarteret er det på sin plads. Her skiller villaen sig ikke bare ud i kraft af størrelsen på 239 kvadratmeter, men også med et arkitektonisk sprog, der er moderne, lyst og ja - en helt unik ramme om familielivet.Først et par ord om beliggenheden i Furesøkvarteret, der er et af de mest eftertragtede kvarterer nord for København: Få skridt til Malmmosen med stier gennem fredet natur, der spejler sig i søens vand. Tæt på Fribadet til friske dukkerter i Furesøen. Rig mulighed for motion til lands og til vands i den uspolerede natur. Fire minutter på cykel til velrenommerede Virum Skole. Urbane tilbud i Virum, Holte og Lyngby samt en effektiv køretid til København på 25 minutter. Villaens størrelse og stil er resultatet af en arkitekttegnet ombygning af boligen i 2010. Her blev alt i den eksisterende ejendom pillet ud, så kun skallen stod tilbage. Den nye bolig fik tilføjet en mellembygning - et mesterligt greb, der giver hjemmet et stilistisk kvantespring ind i fremtiden, og som binder villaens mange kvadratmeter sammen. I forbindelse med renoveringen blev alt fra fundament til kip skiftet ud. Siden er boligen løbende opdateret, senest med en større omgang inden for det seneste år. Alt står funklende klart på niveau med en nyopført bolig. De lækre indslag er mange og omfatter et sikkert materialevalg samt store glasflader, herunder det slanke og himmelstræbende vinduesparti i mellembygningen, der må være et af de højeste i landet. Højt prioriteret er også den moderne komfort, der blandt andet handler om gulvvarme på samtlige 239 kvadratmeter.De mange kvadratmeter giver store og indbydende rum samt flere muligheder for en personlig tilpasning. Det største de aktuelle fire værelser er eksempelvis forberedt, så det kan deles i to, hvis ønsket er et hjem med fem værelser i alt. Hertil åbner planløsningen for en privat ungdomsafdeling med egen indgang, badeværelse og to værelser.På grunden ligger villaen trukket tilbage fra vejen og forskudt i forhold til nabohusene. Haven er omkranset af en flere meter høj bøgehæk. Resultatet er en gennemført uforstyrrethed, når sommerlivet leves på den syd- og vestvendte terrasse og i haven omkring den store, moderne og unikke villa i Furesøkvarteret.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & StigFordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Stig Henrik Lauridsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse