Rummelig villa med god udsigt i Aabenraa
Der er et langt, smukt kig over byen fra villaen, der ligger godt på Snareved 15 i Aabenraa. 159 kvadratmeter venter jer indenfor, som fordeler sig over fire værelser, en stor vinkelstue med smukt lysindfald fra alle sider og et dejligt køkken. Hertil kommer en hyggelig have. Velkommen til.
Hus og have ligger tilbagetrukket på en rolig villavej, hvorfra der er gåafstand til både midtbyens muligheder og naturskønne områder. I kan se skoven fra nærmest alle vinduer, og udsigten strækker sig også ind over byens tage. Til fods tager det få minutter at komme til Knapstien, og de praktiske behov i form af indkøbsmuligheder, skole, daginstitution og idrætsfaciliteter er også lettilgængelige.
Huset har kun været i to familiers hænder indtil nu, og mange af de fine originaler detaljer er bevaret. Gulve i både stuer og værelser er af massivt træ, hvilket vidner om boligens gedigne materialer og tidløse valg. Den oprindelige garage er i nyere tid inddraget i boligen, hvor den blev forvandlet til en spisestue, der nu ligger i forlængelse af køkkenet.
Kælderen er godt udnyttet med disponible rum, der blandt andet er velegnet til vaskefaciliteter.
Set udefra præsenterer villaen sig med røde murstensfacader, hvide vinduespartier og et sort tag. Udtrykket er nemt at holde af ligesom haven, der er godt indrettet i forhold til både morgen- og aftensol og med dejlige hyggekroge, der gør det muligt at sidde under enten overdækning eller åben himmel.
Om Aabenraa
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Nicko Jessen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse