På en særdeles attraktiv adresse i Åbyhøj finder du denne klassiske murermestervilla med originale detaljer, der giver sjæl til boligen. Du har en unik mulighed for at sætte dit helt eget præg på en fantastisk villa i Åbyhøj. Villaen rummer blandt andet flere lyse opholdsrum i stueplan, en soveafdeling på 1. sal og en stor, lys kælder. Beliggenheden er i top med en central placering i Åbyhøj.
Villaen ligger nemlig på en fredelig villavej kun få minutters gang fra Åbyhøj Torv, hvor du finder flere dagligvare – og specialbutikker, caféer, bibliotek og busforbindelser til Aarhus centrum. Gammelgaardsskolen og flere institutioner er desuden inden for gå- og cykelafstand. Kort og godt nås det meste i hverdagen lige rundt om hjørnet.
Selve ejendommen er en klassisk, hvidmalet murermestervilla med rødt tegltag og velbevarede detaljer i form af smukke trægulve, loftsbjælker, store, dybe vinduespartier og indbyggede bogreoler, der alt sammen er med til at tilføje huset en herskabelig stemning. I stueplan får du flere sammenhængende stuer med dobbeltdøre og en sænket pejsestue med klinker og et smukt udsyn til haven. Fra entréen har du adgang til toilet og fordelingsgang med separat køkken.
På 1. salen finder du tre gode værelser, det ene med udgang til altan og udsigt ud over villakvarteret. Desuden et stort, velholdt badeværelse med badekar og to håndvaske. Kælderetagen, som er lys og rummelig, er indrettet med et stort bryggers, et badeværelse og to disponible rum, der er oplagt til værksted eller opbevaring.
Som ekstra tilføjelse til husets sjæl er den opvoksede have med træer og buske. Her er du helt ugeneret og kan nyde roen i det hyggelige gårdhavemiljø eller i den lukkede havepavillon på de kølige sommeraftener. Til huset hører desuden et stort udhus og en garage.
Her er altså tale om en bolig fuld af sjæl med mange indretningsmuligheder og fantastisk beliggenhed. Book en fremvisning for at se mulighederne og mærke stemningen på egen krop.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse